CONTROLED part 6
Hvis man søgte efter ”1920” på ”logeog” (Internettets største søge maskine) i år 3590 ville man få flere resultater end der var URL adresser i år 2007.
Her er et af de mange resultaterne:
1930
1920 er blevet kaldt ”tidsalderens største online spil” og er udviklet af spilfirmaet Zilbzard. Spillet foregår i 1920ernes New York på planeten jorden. Spillet går i alt sin enkelthed ud på at danne sig et liv i New York, om man vil forsøge sig som gangster, politimand eller bare helt almindelig arbejder er helt op til en selv. Der er ingen missioner eller mål som man skal nå, kun dem man selv sætter. Da 1920 udkom for næsten et årti siden var det et utroligt hit fra starten og brugerbasen voksede hurtigt til flere billioner hvilket gjorde at der blev oprettet ufatteligt mange servere der alle stadig, her ti år efter, er fyldt til renden. Der er to måder at styre spillet på den ”billige” hvor man med et VC headset og en speciel handske på hver hånd styre ens person. Og den dyre som, ifølge de erfarne spillere, er den bedste måde. Skal man spille 1920 på den ”rigtige” måde kræver det at man køber en speciel tank fyldt med en gele lignende suppe der overføre spillerens bevægelser til ens karakters bevægelser, går spilleren i tanken går ens spilfigur. (tanken koster i gennemsnit 500 tusinde dollars) Suppen reagere på elektriske impulser der kan give dele af suppen forskellig konsistens. Gulvet bliver således givet en konsistens så det føles som om man går på beton, træ, tæppe, eller hvilket underlag man nu går på. Der hvor der i spillet er luft vil suppen ikke kunne føles og den modstand der normalt er i suppen kan ikke føles. Den visuelle del og lyd delen får man igennem et headset. Bliver man ramt af et slag, spark eller lignende kan man også føle det. Eventuelle skud- og stiksår kan man føle som elektriske stød der hvor man bliver ramt. Dør man i spillet er ens karakter død og man skal starte fra grunden igen. Da der i spillet ikke er nogen levels er det kun ens egne færdigheder og de våben man eventuelt finder der tæller. For at gøre spillet endnu bedre kan man købe specielle pakker som indsættes i maskinen/beholderen. Denne pakke indeholder næringsstoffer og sætter desuden hjernen i en søvnlignende tilstand, på en måde bliver de mad, og søvnmæssige problemer løst imens man spiller, dette er uden bivirkninger eller tab af koncentration.
Kun to spillere har spillet 1920 i længere tid uden at miste dø. Den ene er Al Pocanes den mest berygtede Mafiaboss i 1920.
Den anden, er nok den mest kendte spiller i 1920, er vampyren Lucarad, han startede ud som Admin hvor han med stor succes fangede flere hackere (folk der prøver at sabotere spillet), crackere (folk som skriver nye koder i spillet) og andre der brød reglerne. Senere blev han politiets stærkeste kort i at optrævle organiseret kriminalitet der var overalt i 1920. Siden at Lucarad blev kendt har utrolig mange nye karakterer i spillet taget navnet Lucarad, det har medført en tvivl om hvem der er den ”ægte”. En ting man ved om ham er at han kun spiller om natten, hvilket har givet ham tilnavnet ’vampyren’. På grund af at så mange har taget navnet har Lucarad ikke haft behov for at skifte sit brugernavn for at forsætte sit job. Lucarad spiller spillet med en af de før nævnte tanke som han vandt i en konkurrence
Opdate. Det er netop blevet bekræftet, af en af vores kontakter, at Al Pocane er død, efter sigende blev han dræbt af Lucarad, der ifølge vores kilder har arbejdet undercover og var kommet helt til tops i hierarkiet uden at nogen havde fattet mistanke. Om det virkelig var Lucarad er stadig uklart.
-------------------------------
jeg har fået at vide at det er meget second life inspireret men believe it or not. jeg fant på det før jeg overhovedet hørte om second life.:)
Tuesday, March 20, 2007
Friday, March 16, 2007
Det Røde Land 20
Så er der jubilæum. JUBIIIII.
Hvis dette var et spil ville der med garanti stå ”Quest log. opdated” mere end en gang i delle kapitel.
Desuden kan ordet ’Defenestration’ beskrive en vigtig begivenhed i dette kapitel. Ved du ikke hvad det betyder? SÅ SLÅ DET OP!
Og lumskt er desuden et kanon godt ord. Prøv at lade det rulle lidt lllumskt godt ord.
dette kapitel er det længste indtil videre over 2 sider enjoy:)
---------------------------------------
Det Røde Land 20
Muza gik forrest hen til porten hvor den lille gruppe blev stoppet af en vagt der spurgte om deres navne og hvad de skulle i staden.
”Mit navn er Ravu, dette er min søn Lian og den lokale munk Ruk” sagde Muza før Lian eller Ruk kunne nå at svare. ”Vi er kommet for at besøge nogle slægtninge her i byen.”
”Hvis i bare skal besøge nogle slægtninge, hvorfor har i så munken med?” spurgte vagten mistænksomt.
”Ak den gamle munk har ikke langt igen og han vil gerne opleve de prægtige templer her i byen, og vi tilbød at tage ham med på rejsen.”
”Nå på den måde.” nikkede vagten og trådte til siden
Da Ruk, Lian og Muza var kommet et stykke ind i byen spurgte Ruk Muza hvorfor han havde opgivet falsk navn til vagten. ”jeg kan forstå at du sagde at jeg var munk, men hvorfor ikke bare sige dit eget navn?”’
”Jeg har mine grunde” sagde Muza og Ruk lagde mærke til at han blev lidt bleg. ”Det er bedre at i ikke kender dem” forsatte han med et smil.
”Hvorfor nu det?” spurgte Ruk.
”Det finder du nok ud af før eller senere” lo Muza men lad os nu finde den der bar i snakkede om, hvad var det den hed? Noget med en drage, ikke?”
”Jo ’dragens tænder’” svarede Lian ”kroejeren skulle kunne hjælpe os med at få kontakt, han skulle hede Shajita eller noget i den retning.”
”Okay. Men har i nogen anelse om hvor stor den her by er? Det er så godt som umuligt at finde den.” sagde Muza ”Vi må have fat i en eller anden der er sted kendt.”
Et lille stykke derfra fik en ung pige på ca 17 år en knytnæve i mellemgulvet så hun tabte vejret. Hendes ansigt var forslået og hun blev holdt af to skummelt udseende mænd. Hun hostede og der kom blod med op, men på trods af hendes skader var hendes blik iskoldt da hun så på manden der lige havde slået hende.
”Kom til sagen” hvæste hun og spyttede lidt blod ned på jorden.
”Sagen?” grinte manden ”sagen er den at du skylder mig en forfærdelig mange penge og jeg forventer at få mine penge inden næste måne.”
”Som jeg sagde da jeg lånte dem: ”Du får dem igen om en måne.” Jeg har stadig en uge husker du nok? Så hvad fanden laver du her?”
”Jeg kom bare for at sørge for at du ikke glemmer at aflevere pengene.” Smilte han lumskt.
”Du får dem” gentog hun med et host.
”Fair nok. Jamen så ses vi senere Sukara” sagde han og de to mænd der holdt hende smed hende ud af vinduet.
Ruk så forbavset Muza blive slået omkuld af en pige der øjensynligt lige var blevet smidt ud af et vindue på første sal. Muza tabte sin le, der var foldet sammen og pakket ind da han blev ramt af pigen, og så snart han kom op at stå igen, greb han den og tjekkede lynhurtigt bladet igennem stoffet der omgav leen. Lian så straks at pigen hostede blod op og holdt hende derfor nede da hun prøvede at rejse sig.
”Du har formentlig brækket ca. 3 Ribben fra det fald, så du skal ingen steder hen lige nu.”
”Rend mig” svarede Sukara og prøvede igen at rejse sig men Ruk tog fat i hendes skulder og holdt hende nede.
”Jeg har travlt, så skrid med jeres medlidenhed og gode råd. Jeg har prøvet det der var meget værre”
”Det er måske sandt” svarede Lian ”men en skade af denne kaliber skal man ikke tage let på. Jeg er læge og du er hermed min patient. Ruk. Bær hende op i lejligheden igen og tjek om dem der smed hende ud stadig er der. Jeg skal lige skaffe nogle nye medikamenter.” råbte Lian og satte i løb ned af vejen.
Ruk sparkede døren ind med den skadede i favnen og skannede lyn hurtigt rummet for eventuelle fjender, men rummet var tomt så Ruk lage pigen på en bænk hvorefter han tjekkede at Muza holdt vagt udenfor. Da han kom ind igen var pigen faldet i søvn og Ruk fik tid til at se ordentlig på hende. Hun var på alder med ham og utrolig smuk. Grønne øjne dybrødt hår og så var hun lidt brun i huden som om hun havde taget sol i flere timer.
”En forunderlig blanding.” tænkte Ruk da Lian kom brasende ind med en overfyldt taske fyldt til randen med modgifte, bandager og andre medicinske medikamenter.
Et stykke tid senere vågnede Sukara med smerter i hele kroppen og brystet dækket af bandager. Hun kiggede rundt og fik øje på de tre personer der tilsyneladende havde taget sig af hende. Den lille dreng der havde sagt at han var læge sad og læste en bog. Manden hun havde ramt da hun blev smidt ud af vinduet så ud til at være i gang med at slibe en stor le. Det måtte være den som han havde tabt da hun ramte ham, tænkte Sukara, og fik så øje på munken. Ham drengen havde vist kaldt ham Ruk, en ret underlig munk han havde uden problemer sparket den tygge dør ind, mens han bar hende. Han stod med ryggen og havde stadig hætten på, det så ud som om han holdt øje med nogen. Pludselig henvendte han sig til den anden mand.
”jeg sværger Muza, den der fugl har siddet der siden vi kom.” Sukara kunne høre på hans stemme at han ikke var meget ældre end hende selv.
”Det er en Nøxif” sagde Manden der hed Muza sagte. ”De er så vidt jeg ved ret sjældne her på egnen.”
”Er den farlig” spurgte Ruk.
”Nej! Panoe er bestemt ikke farlig” sagde Sukara højt og det gav et sæt i de tre andre i rummet som hurtigt vente sig og kiggede på hende med et forskrækket udtryk. ”haha av! I ser sgu for sjove ud haha” Sukara tvang sig selv til ikke at grine, da det gjorde ondt.
”Så vågnede du endelig” udbrød lægen. ”Hvordan har du det? Har du nogen smerter?”
”Det gør i hvert fald undt når jeg griner” svarede Sukara med et smil.
”Du var heldig du slap med 2 trykkede ribben. Du er klar igen om nogle dage”
”Hvem er i og hvad forventer i til gengæld” sagde Sukara pludselig hårdt.
”Jeg er Lian, det her er Ruk” sagde han og pegede på munken, selv om han havde vent sig om kunne hun stadig ikke se hans ansigt da han stod lige i den nedgående sol. ” og øhh… Ravu. Hvad vi forventer i gengæld? Tja en lille rundvisning i byen kunne være rar og så lidt viden om hvor en kro kaldet dragens tænder ligger.”
”Ikke andet?” udbrød Sukara lettet men blev så pludselig hård igen. ”Hvad stikker der under.”
”Hvad mener du?” smilte Lian
”jeg slog ham der omkuld i passer og plejer mig og i vil kun have sightseeing til gengæld. Det giver ingen mening” næsten råbte hun.
”Måske ikke for dig, men det giver masser af mening for os. Vi er kun på et kort eksklusivt visit og vi mangler en guide. Men du skal vide at du kun får det af vide der er højst nødvendigt, for din egen sikkerheds skyld.” Lian så utrolig alvorlig ud i forhold til sin unge alder.
”Sig mig vidste du noget om den der fugl eller hvad?” brød ham der hed Ruk ind ”den har stirret på mig lang tid, det kan ikke være normalt”
”Den hedder Panoe og er min fugl.” hun fløjtede sagte, hvilket fik fuglen til at lette og yndefuldt flyve ind og sætte sig på Sukaras ben. Da Panoe fløj forbi fik Sukara et kort glimt af et enormt tandsæt, det så fuldstændig grotesk ud, men så var lyset væk igen og Sukara kunne ikke se ansigtet mere. ”Mit navn er Sukara og i har en aftale. Men først vil jeg vide hvad der er med dit ansigt ’munk’.”
”Desværre” sagde manden der var i gang med at pakke sin le væk. ”det er helt sikket ikke noget du har behov, eller lyst til at se. Tro mig.” grinede Manden og de to andre stemte i.
---------------------------------------
nogen af jer vil måske tro at Panoe og Sukara er hugget direkte ru af Deltoras bælte men der tager i fejl. Jeg har haft hende i tankerne siden jeg begyndte at skrive histrien. og er derfor ikke tyvstjålet.
Tak fordi i gider at læse mine skriblerier:)
Hvis dette var et spil ville der med garanti stå ”Quest log. opdated” mere end en gang i delle kapitel.
Desuden kan ordet ’Defenestration’ beskrive en vigtig begivenhed i dette kapitel. Ved du ikke hvad det betyder? SÅ SLÅ DET OP!
Og lumskt er desuden et kanon godt ord. Prøv at lade det rulle lidt lllumskt godt ord.
dette kapitel er det længste indtil videre over 2 sider enjoy:)
---------------------------------------
Det Røde Land 20
Muza gik forrest hen til porten hvor den lille gruppe blev stoppet af en vagt der spurgte om deres navne og hvad de skulle i staden.
”Mit navn er Ravu, dette er min søn Lian og den lokale munk Ruk” sagde Muza før Lian eller Ruk kunne nå at svare. ”Vi er kommet for at besøge nogle slægtninge her i byen.”
”Hvis i bare skal besøge nogle slægtninge, hvorfor har i så munken med?” spurgte vagten mistænksomt.
”Ak den gamle munk har ikke langt igen og han vil gerne opleve de prægtige templer her i byen, og vi tilbød at tage ham med på rejsen.”
”Nå på den måde.” nikkede vagten og trådte til siden
Da Ruk, Lian og Muza var kommet et stykke ind i byen spurgte Ruk Muza hvorfor han havde opgivet falsk navn til vagten. ”jeg kan forstå at du sagde at jeg var munk, men hvorfor ikke bare sige dit eget navn?”’
”Jeg har mine grunde” sagde Muza og Ruk lagde mærke til at han blev lidt bleg. ”Det er bedre at i ikke kender dem” forsatte han med et smil.
”Hvorfor nu det?” spurgte Ruk.
”Det finder du nok ud af før eller senere” lo Muza men lad os nu finde den der bar i snakkede om, hvad var det den hed? Noget med en drage, ikke?”
”Jo ’dragens tænder’” svarede Lian ”kroejeren skulle kunne hjælpe os med at få kontakt, han skulle hede Shajita eller noget i den retning.”
”Okay. Men har i nogen anelse om hvor stor den her by er? Det er så godt som umuligt at finde den.” sagde Muza ”Vi må have fat i en eller anden der er sted kendt.”
Et lille stykke derfra fik en ung pige på ca 17 år en knytnæve i mellemgulvet så hun tabte vejret. Hendes ansigt var forslået og hun blev holdt af to skummelt udseende mænd. Hun hostede og der kom blod med op, men på trods af hendes skader var hendes blik iskoldt da hun så på manden der lige havde slået hende.
”Kom til sagen” hvæste hun og spyttede lidt blod ned på jorden.
”Sagen?” grinte manden ”sagen er den at du skylder mig en forfærdelig mange penge og jeg forventer at få mine penge inden næste måne.”
”Som jeg sagde da jeg lånte dem: ”Du får dem igen om en måne.” Jeg har stadig en uge husker du nok? Så hvad fanden laver du her?”
”Jeg kom bare for at sørge for at du ikke glemmer at aflevere pengene.” Smilte han lumskt.
”Du får dem” gentog hun med et host.
”Fair nok. Jamen så ses vi senere Sukara” sagde han og de to mænd der holdt hende smed hende ud af vinduet.
Ruk så forbavset Muza blive slået omkuld af en pige der øjensynligt lige var blevet smidt ud af et vindue på første sal. Muza tabte sin le, der var foldet sammen og pakket ind da han blev ramt af pigen, og så snart han kom op at stå igen, greb han den og tjekkede lynhurtigt bladet igennem stoffet der omgav leen. Lian så straks at pigen hostede blod op og holdt hende derfor nede da hun prøvede at rejse sig.
”Du har formentlig brækket ca. 3 Ribben fra det fald, så du skal ingen steder hen lige nu.”
”Rend mig” svarede Sukara og prøvede igen at rejse sig men Ruk tog fat i hendes skulder og holdt hende nede.
”Jeg har travlt, så skrid med jeres medlidenhed og gode råd. Jeg har prøvet det der var meget værre”
”Det er måske sandt” svarede Lian ”men en skade af denne kaliber skal man ikke tage let på. Jeg er læge og du er hermed min patient. Ruk. Bær hende op i lejligheden igen og tjek om dem der smed hende ud stadig er der. Jeg skal lige skaffe nogle nye medikamenter.” råbte Lian og satte i løb ned af vejen.
Ruk sparkede døren ind med den skadede i favnen og skannede lyn hurtigt rummet for eventuelle fjender, men rummet var tomt så Ruk lage pigen på en bænk hvorefter han tjekkede at Muza holdt vagt udenfor. Da han kom ind igen var pigen faldet i søvn og Ruk fik tid til at se ordentlig på hende. Hun var på alder med ham og utrolig smuk. Grønne øjne dybrødt hår og så var hun lidt brun i huden som om hun havde taget sol i flere timer.
”En forunderlig blanding.” tænkte Ruk da Lian kom brasende ind med en overfyldt taske fyldt til randen med modgifte, bandager og andre medicinske medikamenter.
Et stykke tid senere vågnede Sukara med smerter i hele kroppen og brystet dækket af bandager. Hun kiggede rundt og fik øje på de tre personer der tilsyneladende havde taget sig af hende. Den lille dreng der havde sagt at han var læge sad og læste en bog. Manden hun havde ramt da hun blev smidt ud af vinduet så ud til at være i gang med at slibe en stor le. Det måtte være den som han havde tabt da hun ramte ham, tænkte Sukara, og fik så øje på munken. Ham drengen havde vist kaldt ham Ruk, en ret underlig munk han havde uden problemer sparket den tygge dør ind, mens han bar hende. Han stod med ryggen og havde stadig hætten på, det så ud som om han holdt øje med nogen. Pludselig henvendte han sig til den anden mand.
”jeg sværger Muza, den der fugl har siddet der siden vi kom.” Sukara kunne høre på hans stemme at han ikke var meget ældre end hende selv.
”Det er en Nøxif” sagde Manden der hed Muza sagte. ”De er så vidt jeg ved ret sjældne her på egnen.”
”Er den farlig” spurgte Ruk.
”Nej! Panoe er bestemt ikke farlig” sagde Sukara højt og det gav et sæt i de tre andre i rummet som hurtigt vente sig og kiggede på hende med et forskrækket udtryk. ”haha av! I ser sgu for sjove ud haha” Sukara tvang sig selv til ikke at grine, da det gjorde ondt.
”Så vågnede du endelig” udbrød lægen. ”Hvordan har du det? Har du nogen smerter?”
”Det gør i hvert fald undt når jeg griner” svarede Sukara med et smil.
”Du var heldig du slap med 2 trykkede ribben. Du er klar igen om nogle dage”
”Hvem er i og hvad forventer i til gengæld” sagde Sukara pludselig hårdt.
”Jeg er Lian, det her er Ruk” sagde han og pegede på munken, selv om han havde vent sig om kunne hun stadig ikke se hans ansigt da han stod lige i den nedgående sol. ” og øhh… Ravu. Hvad vi forventer i gengæld? Tja en lille rundvisning i byen kunne være rar og så lidt viden om hvor en kro kaldet dragens tænder ligger.”
”Ikke andet?” udbrød Sukara lettet men blev så pludselig hård igen. ”Hvad stikker der under.”
”Hvad mener du?” smilte Lian
”jeg slog ham der omkuld i passer og plejer mig og i vil kun have sightseeing til gengæld. Det giver ingen mening” næsten råbte hun.
”Måske ikke for dig, men det giver masser af mening for os. Vi er kun på et kort eksklusivt visit og vi mangler en guide. Men du skal vide at du kun får det af vide der er højst nødvendigt, for din egen sikkerheds skyld.” Lian så utrolig alvorlig ud i forhold til sin unge alder.
”Sig mig vidste du noget om den der fugl eller hvad?” brød ham der hed Ruk ind ”den har stirret på mig lang tid, det kan ikke være normalt”
”Den hedder Panoe og er min fugl.” hun fløjtede sagte, hvilket fik fuglen til at lette og yndefuldt flyve ind og sætte sig på Sukaras ben. Da Panoe fløj forbi fik Sukara et kort glimt af et enormt tandsæt, det så fuldstændig grotesk ud, men så var lyset væk igen og Sukara kunne ikke se ansigtet mere. ”Mit navn er Sukara og i har en aftale. Men først vil jeg vide hvad der er med dit ansigt ’munk’.”
”Desværre” sagde manden der var i gang med at pakke sin le væk. ”det er helt sikket ikke noget du har behov, eller lyst til at se. Tro mig.” grinede Manden og de to andre stemte i.
---------------------------------------
nogen af jer vil måske tro at Panoe og Sukara er hugget direkte ru af Deltoras bælte men der tager i fejl. Jeg har haft hende i tankerne siden jeg begyndte at skrive histrien. og er derfor ikke tyvstjålet.
Tak fordi i gider at læse mine skriblerier:)
Sunday, March 11, 2007
A Super mario Line Rider level
med 272 personer (i skrivende stund) der har set denne film som jeg har lavet tjek den ud.
Thursday, March 01, 2007
Det Røde Land del 19
LÆS det ekstra under selve historien i denne post ok?
Ruk og Lian vendte sig overasket mod Muza der talte videre.
”Det er hvad han kaldes ’den sorte samurai’ han kaldes også andre ting som: Dødens højre hånd, nattens sendebud, flagermusenes herre og den stille død. Ud over hans tilnavne ved man stort set intet om manden. Ingen fakta ingen alder ingen familie kun underlige rygter og gisninger.” Muza kiggede tomt ud i luften. ”jeg troede kun han var en myte, man siger at han har vandret i dette land siden den første Hvide Kejser gjorde sit indtog som røverkonge og det er 500 år siden”
”500 år? så længe er der da ikke nogen der kan leve” udbrød Ruk
”Præcis men alligevel var han her i aften og i løbet af de sidste 500 år har masser af mennesker sværget på at have set ham.”
”Men kan det ikke have været en anden person vi så i dag og ikke en eller anden 500 år gammel mand” indvendte Lian.
”Rygtet siger at den sorte samurai bærer en sort klinge fra østen og bruger den med en fart som er selv lyset forundt. Han bærer i sin kappe mørket, i form af bevingede skabninger af natten. Når han kommer, kommer han med mørke der formørker natten og aldrig siger han så meget som et eneste ord. Desuden siges han at have en sort hud og en kølig overlegenhed der overgår den menneskelige forstand. Nej det kan ikke have været en anden vi mødte i nat.”
”jeg har aldrig før set folk med sort hud” sagde Ruk ”findes der virkelig folk der ser sådan ud?”
”Ja” sagde Lian ”jeg har hørt om en nogle folk der sejlede mod syd over havet og fandt en ø der lå under en enorm sort sky. Skyen lod ikke en eneste solstråle ramme øen så de opdagelses rejsende måtte tænde fakler for overhovedet at kunne se noget på øen. Men da de tændte faklerne var det som om at alle lyde på øen forstummede og efter kort tid blev de brutalt overfaldet af mennesker med sort hud. De mørkhudede mennesker slagtede de fleste af de opdagelses rejsende og slukkede faklerne med en blanding af vrede og frygt. Kun fire fra den oprindelige trup kom levende tilbage og de blev ved med at gentage 2 ord i de næste tre uger: Nattens Ø” afsluttede Lian dramatisk.
”glem historie timen for nu” sagde Ruk og strakte sig. ”jeg vil altså snart gerne sove i en ordentlig seng igen, selv ham munken havde kun nogle mugne madrasser.”
”jeg ved hvad du mener” sagde Muza ”men i det mindste er der kun en dags vandring til vi kan se den famøse røde by”
Ruk, Lian og Muza gik hele dagen men da solen gik ned kunne de stadig ikke se byen så de besluttede at slå lejr for natten de gik alle tre sultne i seng da deres sparsomme proviant var blevet spidst af de kannibalistiske bjergfolk. Kort efter at Ruk faldt i søvn indtraf de mærkeligste drømme han nogen sinde havde haft: først var han tilbage på børnehjemmet som var blevet malet lyserødt og hele byen hyllede Ruk som en helt, men så skiftede drømmen karakter og Ruk befandt sig i et enormt, lyst rum sammen med Muza og Lian.
”Øhh dav” grinte Ruk der stadig ikke havde glemt det lyserøde børnehjem. ”er i også med i min drøm?”
”ikke så vidt jeg ved” svarede muza med et skuldertræk ”jeg blev selv suget ud af en drøm, tror jeg”
”Her er nogen” Sagde Lian skrækslagen.
”i drømmen?” grinte Ruk ”er det ikke lidt lige meget det er jo bare en drøm.”
”nej!” hvæste Lian ”det her er ikke en drøm det her er en anden persons bevidsthed.”
”Så vi drømmer altså ikke længere?” spurgte Muza forundret.
”det er ikke en drøm, nej. Det er…” sagde Lian før han blev afbrudt af en smuk kvinde stemme.
”En kidnapning af sjæle, i er fuldstændig forsvarsløse. Var det det du ville have sagt min søde?”
Ruk og Muza for sammen ved lyden af hendes stemme, der lød til at komme alle steder fra, men Lian blev stille stående og svarede.
”Ja det var hvad jeg ville have sagt, men hvem er du og hvad vil du os?”
”Jeg er søvngængeren” sagde den smukke stemme og Muza stivnede.
”Sø-søvngængeren?” stammede Muza ”den søvngænger?”
”Hvem er søvngængeren?” Spurgte Ruk forvirret.
”Søvngængeren er Den Hvide Kejsers rådgiver og datter.”
”Hans datter?!” spurgte Ruk forbavset
”Du kender mig? Jeg er smigret.” Fniste søvngængeren.
”Selvfølgelig kender jeg dig. Du har dræbt flere officerer kaptajner og admiraler en nogen anden.”
”hihihi det er rigtigt. Men lad os nu komme til sagen” sagde søvngængeren og lød pludselig alvorlig. ”Den Hvide Kejser er ved at være træt af jer tre. I brød ud af fængslet, dræbte hans mænd og… lige meget. Den Hvide Kejser tilbyder jer fremtrædende positioner i hans hær.”
”Og hvis vi nægter” spurgte Muza
”så vil i lide døden men i skal ikke svare nu. Tænk over det, det er et udmærket tilbud. Jeg kender jeres svar så snart i træffer den endelige beslutning” sagde den smukke stemme mens lyset langsomt forsvandt.
Ruk, Muza og Lian vågnede samtidig badet i sved mens månen stadig stod højt på himlen. Og efter en kort rådslagning valgte de at tage videre med det samme, jo før de kom til Mynrak jo bedre.
Da solen var stået op og var tæt på sit højde punkt gik Ruk, Muza og Lian over en bakke og kunne nu beskue Mynrak i al sin pragt. Hvad end Ruk havde forestillet sig at Mynrak ville være tog han fejl, Byen var simpelt hen enorm der var tårne og spir alle vegne og rundt om selve byen var svaret på hvordan Mynrak havde fået sit øgenavn.
En enorm mur omgav hele byen, den havde tydeligvis været hvid engang, men det var mange hundrede år siden. Nu var det farvet rød af blod, overalt var muren blodstænkt, og det var ældgammelt blod der langsomt men sikkert var blevet en del af selve væggen. Ruk væmmedes ved tanken om den massakre der havde farvet muren, Lian så ud som om han skulle brække sig, men Muza lod sig ikke synligt mærke men skyndte bare på dem for at komme ned til byen. Byen var dog længere væk en forventet så det tog stadig Ruk, Lian og Muza en time at nå ned til porten. Først da Ruk stod og stirrede op mod toppen af muren gik det op for ham hvor enorm den var, Mindst 30 meter høj og tyve meter bred. Ruk tog munkehætten på og de tre rejsende gik hen til porten, hvor 8 soldater i rød rustning stod vagt.
Ekstra!
søvngængeren hedder det faktisk kun fordi at jeg udtænkte scenen på eng hvor hun skulle kaldes the dream walker. det er klar et feder navn på eng
Ruk og Lian vendte sig overasket mod Muza der talte videre.
”Det er hvad han kaldes ’den sorte samurai’ han kaldes også andre ting som: Dødens højre hånd, nattens sendebud, flagermusenes herre og den stille død. Ud over hans tilnavne ved man stort set intet om manden. Ingen fakta ingen alder ingen familie kun underlige rygter og gisninger.” Muza kiggede tomt ud i luften. ”jeg troede kun han var en myte, man siger at han har vandret i dette land siden den første Hvide Kejser gjorde sit indtog som røverkonge og det er 500 år siden”
”500 år? så længe er der da ikke nogen der kan leve” udbrød Ruk
”Præcis men alligevel var han her i aften og i løbet af de sidste 500 år har masser af mennesker sværget på at have set ham.”
”Men kan det ikke have været en anden person vi så i dag og ikke en eller anden 500 år gammel mand” indvendte Lian.
”Rygtet siger at den sorte samurai bærer en sort klinge fra østen og bruger den med en fart som er selv lyset forundt. Han bærer i sin kappe mørket, i form af bevingede skabninger af natten. Når han kommer, kommer han med mørke der formørker natten og aldrig siger han så meget som et eneste ord. Desuden siges han at have en sort hud og en kølig overlegenhed der overgår den menneskelige forstand. Nej det kan ikke have været en anden vi mødte i nat.”
”jeg har aldrig før set folk med sort hud” sagde Ruk ”findes der virkelig folk der ser sådan ud?”
”Ja” sagde Lian ”jeg har hørt om en nogle folk der sejlede mod syd over havet og fandt en ø der lå under en enorm sort sky. Skyen lod ikke en eneste solstråle ramme øen så de opdagelses rejsende måtte tænde fakler for overhovedet at kunne se noget på øen. Men da de tændte faklerne var det som om at alle lyde på øen forstummede og efter kort tid blev de brutalt overfaldet af mennesker med sort hud. De mørkhudede mennesker slagtede de fleste af de opdagelses rejsende og slukkede faklerne med en blanding af vrede og frygt. Kun fire fra den oprindelige trup kom levende tilbage og de blev ved med at gentage 2 ord i de næste tre uger: Nattens Ø” afsluttede Lian dramatisk.
”glem historie timen for nu” sagde Ruk og strakte sig. ”jeg vil altså snart gerne sove i en ordentlig seng igen, selv ham munken havde kun nogle mugne madrasser.”
”jeg ved hvad du mener” sagde Muza ”men i det mindste er der kun en dags vandring til vi kan se den famøse røde by”
Ruk, Lian og Muza gik hele dagen men da solen gik ned kunne de stadig ikke se byen så de besluttede at slå lejr for natten de gik alle tre sultne i seng da deres sparsomme proviant var blevet spidst af de kannibalistiske bjergfolk. Kort efter at Ruk faldt i søvn indtraf de mærkeligste drømme han nogen sinde havde haft: først var han tilbage på børnehjemmet som var blevet malet lyserødt og hele byen hyllede Ruk som en helt, men så skiftede drømmen karakter og Ruk befandt sig i et enormt, lyst rum sammen med Muza og Lian.
”Øhh dav” grinte Ruk der stadig ikke havde glemt det lyserøde børnehjem. ”er i også med i min drøm?”
”ikke så vidt jeg ved” svarede muza med et skuldertræk ”jeg blev selv suget ud af en drøm, tror jeg”
”Her er nogen” Sagde Lian skrækslagen.
”i drømmen?” grinte Ruk ”er det ikke lidt lige meget det er jo bare en drøm.”
”nej!” hvæste Lian ”det her er ikke en drøm det her er en anden persons bevidsthed.”
”Så vi drømmer altså ikke længere?” spurgte Muza forundret.
”det er ikke en drøm, nej. Det er…” sagde Lian før han blev afbrudt af en smuk kvinde stemme.
”En kidnapning af sjæle, i er fuldstændig forsvarsløse. Var det det du ville have sagt min søde?”
Ruk og Muza for sammen ved lyden af hendes stemme, der lød til at komme alle steder fra, men Lian blev stille stående og svarede.
”Ja det var hvad jeg ville have sagt, men hvem er du og hvad vil du os?”
”Jeg er søvngængeren” sagde den smukke stemme og Muza stivnede.
”Sø-søvngængeren?” stammede Muza ”den søvngænger?”
”Hvem er søvngængeren?” Spurgte Ruk forvirret.
”Søvngængeren er Den Hvide Kejsers rådgiver og datter.”
”Hans datter?!” spurgte Ruk forbavset
”Du kender mig? Jeg er smigret.” Fniste søvngængeren.
”Selvfølgelig kender jeg dig. Du har dræbt flere officerer kaptajner og admiraler en nogen anden.”
”hihihi det er rigtigt. Men lad os nu komme til sagen” sagde søvngængeren og lød pludselig alvorlig. ”Den Hvide Kejser er ved at være træt af jer tre. I brød ud af fængslet, dræbte hans mænd og… lige meget. Den Hvide Kejser tilbyder jer fremtrædende positioner i hans hær.”
”Og hvis vi nægter” spurgte Muza
”så vil i lide døden men i skal ikke svare nu. Tænk over det, det er et udmærket tilbud. Jeg kender jeres svar så snart i træffer den endelige beslutning” sagde den smukke stemme mens lyset langsomt forsvandt.
Ruk, Muza og Lian vågnede samtidig badet i sved mens månen stadig stod højt på himlen. Og efter en kort rådslagning valgte de at tage videre med det samme, jo før de kom til Mynrak jo bedre.
Da solen var stået op og var tæt på sit højde punkt gik Ruk, Muza og Lian over en bakke og kunne nu beskue Mynrak i al sin pragt. Hvad end Ruk havde forestillet sig at Mynrak ville være tog han fejl, Byen var simpelt hen enorm der var tårne og spir alle vegne og rundt om selve byen var svaret på hvordan Mynrak havde fået sit øgenavn.
En enorm mur omgav hele byen, den havde tydeligvis været hvid engang, men det var mange hundrede år siden. Nu var det farvet rød af blod, overalt var muren blodstænkt, og det var ældgammelt blod der langsomt men sikkert var blevet en del af selve væggen. Ruk væmmedes ved tanken om den massakre der havde farvet muren, Lian så ud som om han skulle brække sig, men Muza lod sig ikke synligt mærke men skyndte bare på dem for at komme ned til byen. Byen var dog længere væk en forventet så det tog stadig Ruk, Lian og Muza en time at nå ned til porten. Først da Ruk stod og stirrede op mod toppen af muren gik det op for ham hvor enorm den var, Mindst 30 meter høj og tyve meter bred. Ruk tog munkehætten på og de tre rejsende gik hen til porten, hvor 8 soldater i rød rustning stod vagt.
Ekstra!
søvngængeren hedder det faktisk kun fordi at jeg udtænkte scenen på eng hvor hun skulle kaldes the dream walker. det er klar et feder navn på eng
Subscribe to:
Posts (Atom)