Saturday, May 26, 2007

Det Røde Land del 22

OMG på kun to dage har jeg nu lagt 2 afsnit af DRL ud og et afsnit af CONTROLED jeg er helt oppe at køre. forklaringen er at del 21 og 22 fatisk skulle have været et afsnit men nu blev de altså to. jeg kan godt lide at Lian viser lidt af sin børne side i det her afsnit.




Det Røde Land del 22

Da Lian, Ruk, Muza og Sukara var kommet ud foran templet igen, spurgte Ruk Sakura:
”Du sagde at Nogan og Dezal var de eneste ægte guder, ikke? Er der da nogen uægte guder?”
”Ja der er en” svarede Sukara og pegede hen mod et mindre kuld sort tempel. ”hans navn er Kinl og han er mørkets, krigens, dødens og ondskabens gud.”
Sukara førte de andre over mod det sorte tempel og da de kom tæt på lagde Ruk mærke til at templet var meget stører end han først havde troet, faktisk var det så stort at floden, som de havde fulgt til Mynrak, løb igennem templet.
”Floden løber direkte igennem templet og vandet efter templet bliver man syg af at drikke.” forklarede Sukara og pegede på floden. Ruk lagde nu mærke til at vandet var mørkere efter templet som om at det var blevet forurenet inde i templet.
”Heldigvis løber floden også igennem de to andre templer.” Sukara pegede på de to andre templer og Ruk lagde for første gang mærke til at floden også løb igennem dem. ”Efter Nogans tempel er vandet rent og det lyser med et sælsomt skær. Når det så løber igennem Dezals tempel bliver det blåligt hvorefter det løber ud i havet. Det er mellem de to ægte templer, at vi henter det vand vi skal bruge.”
”Der kan man bare se” mumlede Lian fascineret ”syntes du ikke det er spænende Ruk?... Ruk?”
Ruk havde fået øje på en gruppe mennesker der havde samlet sig et stykke væk og var gået over for at se hvad der foregik. Da Ruk nåede derhen kunne han se at gruppen af mennesker stod rundt om 5 personer der var i gang med at udføre utrolige gerninger.
Der var en stor fyr i bar overkrop der var i gang med at løfte en enorm sten, der så ud til at veje en hel del. Der var tre personer der var i gang med en lynende hurtig sværddans, det så ud som om de ville tage hinandens liv hvis de kunne komme til det, hver eneste gang det så ud som at det var ude med en af dem lykkedes det ham at undvige i sidste øjeblik. Den sidste person var tilsyneladende i kamp med tilfældige mennesker fra publikum, han kæmpede uden våben og selv om hans modstandere alle prøvede at såre ham, ramte ikke et eneste slag ham. Han drønede rundt om sine modstandere og markerede slag og spark overalt på dem. Han slog aldrig igennem det var bare små slag og spark der viste hans overlegenhed. Da Lian, Muza og en lettere fornærmet Sukara kom hen til Ruk for at se hvad der skete, fik en lille pige øje på Ruk’s fuglekostume og begyndte at spørge hvad han var for en underlig fugl. Ruk der ingen intentioner havde om at optræde foran et publikum prøvede at bakke ud af menneskemængden, men der var efterhånden flere og flere personer der lagde mærke til hans kostume og begyndte at slå ring om ham. Lian hviskede til Ruk at han nok ikke kom ud af det her uden at vise et eller andet stunt. Da alle tilskuerne havde vendt ryggen til de andre akrobater, som så rimelig sure ud, løftede Ruk sine bevingede arme og råbte ud over folkemængden.
”jeg er den menneskelige fugl. Nogan gav mig vinger, og Dezal gav mig klogskab til at bruge dem.”
Et par børn så fuldstændig ærefrygtige ud, men de fleste så noget skeptiske ud.
”Tror i mig ikke?” Fortsatte Ruk. ”Så lad mig vise jer at jeg er det eneste intelligente væsen der er i stand til at flyve.” Ruk gik ned i knæ og så søgende op mod de nærliggende hustage, og han fandt hvad han ledte efter. Ruk slog et kraftigt slag med vingerne og satte samtidig af i et vældigt spring der sendte ham lige op mod den bjælke han havde udset sig. Ruk borede kløerne på sine fødder dybt ind i bjælken og kiggede ned på det forbløffede publikum.
”Man kan aldrig holde en fri fugl fanget” Råbte Ruk, satte af fra bjælken og hoppede i endnu et enormt hop om på den anden side af huset, mens Lian lod hatten gå rundt.

Ruk mødte de andre på den anden side af huset et par minutter efter, hvor Lian kom storsmilende med en lille pose fuld af guld og sølvmønter.
”Du burde lave flere af de der shows” Grinede Lian ”de er særdeles indbringende.”
”Måske” sagde Muza ”men det er næppe klogt at tiltrække alt for meget opmærksomhed, og slet ikke med Ruk som frontfigur.”
”ja ja lyseslukker” svarede Lian tvært.
”Hvad i Nogans navn er du?” udbrød Sukara chokeret. ”Normale mennesker kan ikke hoppe op på bygninger.”
”Vi har allerede snakket om det her, Sukara” svarede Lian ”Du får ikke mere at vide end du har brug for. Jeg er ked af det skal være sådan men det er bedst for alle parter i øjeblikket. Nå men hvad gør vi med alle de her penge.” spurgte Lian for at lette stemningen.
”jeg vil spås” Udbrød Ruk med det samme og pegede på en dør hvor der hang et skilt med påskriften spåkone.
”Nå ja det kan aldrig skade at kende fremtiden” svarede Muza da Ruk og Lian så bedende på ham. Ca. 5 sekunder efter fløj Ruk og Lian ind af døren.

Friday, May 25, 2007

CONTROLED 7

Så kom control historien endelig igang igen, og jeg vil på forhånd godt undskylde at det bliver lidt kompliceret i dette kapitel, men jeg har bare gået og pillet med det her kapitel i over en måned og det skulle været lidt teknisk før jeg syntes det var godt. sorry.


CONTROLED 7


Lucarad steg langsomt ud af tanken, hans tøj var fuldstændig tørt da suppen ikke var ’våd’ som man skulle tro. Lucarad kiggede ned af sig selv og fejede en klat suppe væk fra sin skulder. Lucarad stod i sit favorit tøj: et klassisk hvidt jakkesæt der ikke havde så meget som en fold der ikke skulle være der. Hans sko var blanke sorte sko som passede perfekt til tøjet. Han lignede i det hele taget en lidt yngre udgave af hans person i 1920. Håret var sort, kortklippet og sad en smule uordentligt, men det lod Lucarad sig ikke mærke af da han forlod rummet hvor tanken stod. Han gik ud i et fint møbleret rum, som indeholdt både køkken og stue. Lucarad gik hen mod køleskabet samtidig med at han tændte for radioen. Så tog han en flaske rødvin ud og åbnede den, mens den klassiske musik fra radioen strømmede ud mod ham. Lucarad valgte et glas og satte sig i sin yndlings stol, det var den store røde. Lucarad sad og drak rødvin mens han betragtede den stue han var så stolt af. Alle møblerne var købt fra museum der var gået fallit. Når Lucarad betragtede sin lille lejlighed var han stolt, hvis en anden person havde betragtede hans lejlighed, så havde de nok været knap så begejstrede. Nu til dags havde enhver femogtyvårig en hypermoderne lejlighed spækket med gas skærme (en speciel gas udsættes for elektrisk stød der får den til at skifte farve og give et hyper skarpt billede) der kun er 4 cm tykke, for ikke at snakke om radioer der sendte lyden på en frekvens som kun kunne høres af dem der ville høre det. Desuden ville de nok væmmes over det glas rødvin som Lucarad var i gang med at drikke, kun få unge mennesker/Aliens kunne lide rødvin, desuden fandtes der nemmere måder at blive fuld på. Spiritus var omkring år 2300 blevet reduceret til noget gamle mennesker nød på en stille søndag, i stedet var inhalatorer kommet på mode og var blevet der. En inhalator er et lille apparat med en lille flaske der indeholdt en opkvikkende væske, f.eks. Koncentrere hormoner (øger, ifølge tests, sexlysten hos et levende individ med 682 %). Kun en producent af rødvin var tilbage på markedet. Producenten hed Dota, og producerede høj kvalitets rødvin til en lille gruppe personer, der ved første øjesyn intet som helst havde tilfældes.
Lucarad rejste sig op, tog flasken som han allerede havde tømt og smed den i skraldespanden. Nede i skraldespanden blev flasken analyseret, kategoriseret og sendt gennem et sirligt rørsystem til den rigtige genbrugsstation. Alt imens den tomme rødvinsflaske tog på eventyr, gik Lucarad hen til sin hoveddør. Lucarad åbnede døren og trådte ud i et lille rum der kun indeholdt en kapsel der var lidt stører end Lucarad selv, kapslen var fuld af den samme suppe som hans 1920 kapsel var. Denne kapsel var en del af det mest brugte transportsystem i galaksen, TC4 (transport capsules 4).
Systemet går ud på at hver indbygger på planeten har sin egen mini kapsel station, når brugeren går ind i sin kapsel og indtaster sit bestemmelsessted på et lille panel, bliver kapslen affyret mod den nærmeste mellemstation, der bliver den grebet i et kunstigt vortex der sikre en sikker landing. På mellemstationen bliver kapslen skudt videre mod bestemmelsesstedet hvor et andet vortex griber kapslen som så åbner og passageren kan forlade kapslen. Hver station (privat eller offentlig) skaber et vortex for at gribe kapslerne og mindst 3 ”gæste” parkerings pladser, så eventuelle gæster ikke ramlede ind i den allerede parkerede kapsel. Der var, i de 7 år systemet havde været i brug, ikke været et eneste uheld.
Lucarad havde allerede indtastet sin destination og kapslen blev affyret. Efter 2,38 sekunder blev kapslen gennemrusket da den blev fanget af vortex’et. Suppen som kapslen indeholdt fjernede langt de fleste vibrationer og stød, så selvom Lucarad lige havde bevæget sig over 500 meter på under 3 sekunder, havde han kun mærket små vibrationer i kabinen. Da kapslen landede i mellemstationen i ca. et halvt sekund før den blev kørt til den rette affyringsrampe. Efter affyringen fløj kapslen ca. 8 kilometer på 10 sekunder og landede derefter ved Jufanira’s (4 planet i det 18 solsystem) mest berygtede politistations personale indgang.

Det Røde Land del 21

Det Røde Land del 21

Da solen var gået ned og Sukara sov trygt, stod Ruk Lian og Muza og snakkede lavmælt sammen.
”Hun er ikke normal. Jeg kan slet ikke trænge ind i hendes tanker.” hviskede Lian.
”Er du sikker? Har du prøvet alt hvad du kan?” hviskede Ruk tilbage.
”Ja, siger jeg jo.” vrissede Lian.
”Men kan vi så overhovedet stole på hende?” spurgte Ruk
”Ja. Det kan vi godt” brød Muza ind. Ruk og Lian stirrede forvirret på Muza ”tro mig Sukara er en af de få vi kan stole på i den her by.”
”Hvordan kan du være så sikker på det?” spurgte Lian forbavset.
”Jeg kendte hendes mor engang. Nej ikke på den måde” udbrød han da han så Ruk’s lumske smil. ”Hør det er ikke det rette tidspunkt at tale om det. I vil formentlig få mere af vide når vi har snakket lidt med de royale. Men jeg har for resten hørt nogle af de lokale snakke om en byfest der begynder i morgen”
”øhh hvad har det med noget at gøre?” spurgte Ruk men Muza og Lian smilede bare indforstået.

”Det kan i ikke mene?!” skreg Ruk mens Sukara lå sammen krummet på gulvet og skreg af grin. Ruk var blevet klædt ud i en fugledragt med prægtige fjer over hele kroppen, vinger på armene og en fugle maske så man ikke kunne se han ansigt.
”Det er da ikke så slemt” smilte Muza da han tog Ruk i øjesyn.
”Hvad fanden er meningen med det her?” Spurgte Ruk hidsigt.
”Er det ikke indlysende?” smilte Lian ”det er da for at skjule visse anormaliteter.”
Sukara sukkede hun havde stadig ikke fået lov til at se disse anormaliteter, Ruk havde nemlig taget dragten på i et andet rum.
”Hvis vi skal nå byen rundt i dag så skal vi af sted nu.” sagde Sukara og samlede sig op fra gulvet.
”Okay” nikkede Lian og sammen forlod de alle 4 huset og gik ud på gaden.

Gaden var fuld af musik og folk der grinte og gøglere klædt ud som alskens dyr, fugle og klovne.
”Så det er altså en byfest” sagde Ruk bag sin maske ”jeg har aldrig før set en byfest. Dem havde vi ikke nogen af i Vivaro.”
Den næste times tid gik den lille gruppe rundt i byen mens Sukara førte an.
”så er vi endelig ved noget spænende” smilte Sukara da den lille gruppe kom ud på en enorm plads. Pladsen var belagt med brosten i utrolige mønstre hele vejen ned til floden. To enorme templer stod i den ene ende af pladsen de var så enorme at floden løb igennem de to templer ”Her ser i to af byens tre vidundere, de to guddommelige templer til de ægte guder: Nogan lysets gud og Dezal visdommens gudinde.” Sagde Sukara og pegede først på det hvide slot og dernæst på det blå.
”Guder? Hvad er guder?” spurgte Ruk
”Hvad er guder!?!? Ved du ikke hvad guder er? kender du ikke Nogan og Dezal?” nærmest skreg Sukara.
”En gud er en slags almægtig skaber.” Svarede Muza ”Han eller hun har uendelig magt og styre alene en del af selve verdenen. Vi i Det Røde Land har 2 ægte guder: Nogan lysets gud, som hersker over dagen, lyset og alt godt. Og Dezal, der er visdommens gudinde.”
”Dezal var det hende med det der mærkelige bibliotek?” spurgte Ruk
”Ja” svarede Sukara ”Hun er meget velset og alle de kloge hoved her i byen tilbeder hende i det store blå tempel. Men det tempel vi skal ind i er det der.” Sukara pegede på det store hvide tempel. ”For der kan man nemlig se en genstand som tilhøre Nogan den mægtigste gud der findes.”
”En ting som Nogan ejer?” spurgte Muza måløs.
”Ja” svarede Sukara ”Den slog ned for 5 år siden og der er ingen tvivl om at det er hans.”
”Hvordan kan man være så sikker på det?” spurgte Muza.
”Det får du at se, når vi kommer ind” sagde Sukara listigt.

”Vi havde ikke guder i Vivaro” forklarede Ruk på vej ind i templet, ”Vi havde en helt vi så op til, men ikke guder som… WOW”
Ruk var nær faldet bagover da han kom ind i det enorme tempel. Rundt langs alle væggene stod der prægtige statuer, guldindfattede bøger og vinduerne var i flot forskelligt farvet glas, men det var ikke det som Ruk kiggede på. Det Ruk så var placeret midt i salen: midt i salen hang et enormt scepter tilsyneladende frit i luften. Sceptret var ca. 20 meter højt og var lavet i smukt udskåret træ, med guld plader monteret på enden, men det var i den anden ende at det blev virkelig utroligt. I toppen af staven var en guldring placeret, uden om ringen hang guld pigge i den rene ingenting, som sol stråler fra ringen. I midten af sceptret hang en Diamant, på størrelse med Ruk’s hoved, Ud fra diamanten strømmede et sælsomt lys som forstærkede sceptrets lighed med solen.


”Det er utroligt” mumlede Muza lamslået ”hvordan er den havnet her?”
”Den styrtede ned for 5 år siden.” svarede Sukara ”Det var fuldstændig sindssygt, den kom bare styrtende ned fra himlen brød igennem taget og landede som i ser den her, uden så meget som at have rørt jorden først.”
”Wow” sagde Lian ”det lyder sku utroligt.”
”Nå men hvis vi skal nå hele byen igennem så kan vi ikke blive hængende her.” Sagde Sukara og førte de andre ud af templet.