det røde land del 11

det tog sin tid men nu er den her:

Det Røde Land del 11

Ruk havde ingen anelse om hvor lang tid han havde sovet da hans hjerne endelig vågnede op til dåd. Ruk kunne huske at han havde drømt noget med et monster der åd ham men ellers var hans hjerne blank. Ruk forsøgte at åbne sine øjne kun for at opdage at de allerede var åbne. Ruk kiggede rundt og så at han var i et stort bur midt på en stor plads fyldt med mennesker der alle stirrede på ham. Ruk blev ramt af en pludselig dyrisk vrede, sprang frem og hamrede mod tremmerne med et brøl!
”hvad er det der sker!” tænkte ruk panisk. Da han ude af stand til at kunne kontrollere sine bevægelser, langede ud efter nogle mennesker der stod tættes på. Ruk mærkede en smerte i nakken, i næste øjeblik blev han trukket brutalt bagud, og hamrede hårdt mod den bagerste væg. Ruk så nu at der stod fire mand med en kæde i hænderne bag buret. Kæden var forbundet med et slags halsbånd om Ruk’s hals og det var tydeligvis dem der havde trukket Ruk væk fra tremmerne. Ruk havde absolut ingen kontrol over sin krop og kroppen lod ikke til at ville blive liggende. Ruk’s Krop vred sig og med en kraft anstrengelse smed den sig fremad med menneskene igen. Ruk’s opmærksomhed blev dog afledt da en ged blev smidt ind i buret til ham. Ruk kastede sig grådigt over geden og dræbte den ved at bide halsen over på den. Ruk kunne ikke gøre andet end at se til mens han fortærede det stakkels dyr.
”Dette er en dæmon fra helvede!” Ruk så rundt og fik øje på manden der havde hevet ham op af sprækken for næsten en ude siden. ”Det var ham der sprang det hellige bjerg i luften, det er ham der har dræbt jeres børn!” skreg han: ”vores gud, vores beskytter, vores vejleder, har befalet at vi skal slå dette bæst ihjel. Den eneste måde at slå en dæmon ihjel er ved at ofre blodet fra en jomfru.” Manden så ud over menneske mængden og nød at se sine ords magt. Hele folkemængden stod og bævrede.
”Vi har valgt Roselin som den der får æren af at udrydde dæmonen.” Roselin fulgte lydigt med de to vagter som kom og hentede hende mens hendes mor ved siden af brød sammen i gråd. Ruk nåede lige at opfatte at Roselin var utrolig smuk før manden igen begyndte at tale.
”Nu må vi alle bede og den hvides velsignelse” Ruk flåede et stort stykke kød af geden og åd det mens hele folkemængden krydsede armene foran sig, og messede

”Din magt er enorm.
Din viden er mægtig.
Din retfærdighed er stor.
Du er godheden
Du er den eneste gud
Du er: Den Hvide Kejser.”