Monday, February 26, 2007

Historien om en revolution

”I want you to know that Nintendo is working on our next system and, that system will create a gaming revolution.”

Sådan lød det fra Satoru Iwata til E3 i år 2004. Den lille sætning var første gang at Nintendos næste generations konsol blev nævnt: Kodenavn Revolution.
Og så gik alverdens forumer i gang med at diskutere hvilket vidunder der så vovet blev kaldt Revolution og hvorfor at Nintendo sagde at specifikationerne ikke var vigtige? Selv om der lå et enormt pres på Nintendo for at punge ud med flere oplysninger holdt de tæt (som de jo er så gode til) og intet skete indtil kort tid før E3 2005. Der dukkede nemlig en Revolution trailer frem på Internettet og tog selv samme med storm. Traileren tog lidt over 6 minutter og viste Revolution frem som en VR (virtual reality) hjelm kaldet Nintendo ON. Traileren var utrolig godt lavet og de fleste var overbevidst om at den var ægte. Der gik lang tid før det endelig kom frem at filmen i virkeligheden var lavet af en fan der gik under navnet: ”psyco3ler” og dermed ikke var fra Nintendo selv.

Til E3 2005 blev Revolution så første gang vist frem til offentligheden.
”… And now you say you want a revolution. Well we got one” sagde Iwata og trak en lille sort boks ud af jakken. Den lille sorte boks var ikke meget større end tre DVD kasser langt oven på hinanden og blev sat lodret i en lille stilfuld stander. Iwata sagde desuden at den lille sorte kasse ville kunne afspille alle Gamecube spil og at det ville være muligt at downloade gamle klassiske NES, SNES og N64 spil. Men hvad der tiltrak sig mest opmærksomhed ved Nintendo Revolution var at Nintendo nægtede at vise controlleren frem. Dette gav grobund for den nok mest omfattende spekulation i spil historien: Hvordan ville controlleren se ud? Mange mente at den nok ville have en touch screen ligesom DS’en. Andre mente at den kun ville have to-fire knapper og nogle mente endda at de ville være placeret på en kugle man så skulle holde i hånden. Tusindvis af forslag til den senere kendte Wii-mote ramte Internettet både de flotte, og de… skal vi sige kreative. Men ingen kom i nærheden af det der senere blev afsløret


På TGS (Tokyo game show) 2005 viste nintendo endelig deres controller frem. Med ”motion-sensing” og ”pixel point accuracy” var den totalt ulig alt man kendte i forvejen og ikke mindst hvad man havde forventet. Nogle folk var dog utrolig skeptiske og nogle var lige frem grædefærdige (jeg var i hvert tilfælde) men det tog ikke lang tid for Nintendo at fastslå at dette var den rigtige beslutning for efter at selve controlleren var vist, fortsatte de med at vise hvordan den ville blive brugt i spil og det kan nok være at det fik kritikerne til at klappe i. At svinge den som en tennis ketcher blev allerede dengang vist frem som en mulighed og det samme gjorde sværdkamp med controlleren som vi jo kender fra Red Steel.

Derefter mente nintendo at vi havde fået nok og gik fuldstændig i sort. Ikke en lyd kom fra Nintendo omkring den nye konsol før to uger før E3 2006. At se 4 i’er hoppe rundt og spille tennis og undgå pistol skud var absurd og det blev ikke meget bedre af at filmen sluttede med at de dannede det nok mest omdiskuterede konsol navn i lange tider ”Wii”. Nintendo fans var rasende, chokerede og forundrede på samme tid og mange folk troede og håbede at det hele var en halvdårlig spøg. Men til E3 blev navnet bekræftet af Regie Fils-Aime (Der på dette tidspunkt var chef for Nintendo of America’s marketings afdeling. Han er i dag præsident for nintendo of America) og sagde samtidig tak til dem der havde støttet navnet, dem begge. Desuden blev de første spil afsløret, blandt dem var: Super Mario: Galaxy, Metroid Prime 3, Exite Truck, Red Steel, The Legend of Zelda og mange andre. Udover de mange kendte spilserier vidste de også klip fra to nye spilserier som Nintendo arbejdede på: Projekt: H.A.M.M.E.R. og Disaster: Day of crisis. Disse spil var vigtige for Nintendo fans da de er meget voksne og dystre spil og de fleste håbede på at det kunne fjerne noget af Nintendo’s børne-image.

I September 2006 blev de sidste oplysninger om Wii afleveret til den hungrende spilpresse. Den første ting vi fik at vide var at Wii ville komme med såkaldte Wii-channels. Der blev i samme omgang afsløret to af disse channels: Mii-channel og Photo-channel. Med Mii-channel kunne man lave sin egen person at spille med i visse spil (bla. Wii sport og Wii play). Det blev også afsløret at Wii ville debutere i USA den 19. november og at den ville koste 249,99$.
Herhjemme måtte vi som bekendt vendte på den 8. december før vi fik Wii i hænderne, hvis man da kunne finde en, for Wii blev revet af hylderne både i USA, Japan og herhjemme og blev desuden den hurtigst sælgende konsol i England nogen sinde.

Det var så historien om hvordan revolution blev til wii set igennem en informations hungrende gamers øjne. Greven takker af for denne gang men jeg håber at jeg kan vende tilbage med flere dybdegående artikler senere hen.

No comments: