Min søster sagde de 2 sidste ord på vej hjem fra gymnastik idag (jeg hentede hende) og de lagde grund til denne lille tekst. Var ikke sikker på hvad jeg ville kalde den, jeg ville oprindeligt havde kaldt den de to sidste ord men teksten endte med at blive om et lille smil på læben så det blev titlen, rimelig personlig tekst.
Hvis i undre jer over at der ikke sker så meget så er det fordi at jeg i øjeblikket bruger min energi på Youtube. Her er et link til min profil
Nyd filmene og læs teksten.
Et lille smil på læben.
Det er sjovt som jeg kan sidde her, med et lille smil på læben og skrive om hvad der nu lige finder vej frem til tastaturet. Sidde i mit lille værelse, i min lille stol, med min lille sjæl og skrive om store ting, altid med et lille smil på læben. Med mine små hænder skaber jeg store lande, med mine små tanker opfinder jeg store helte, med min lille hjerne udtænker jeg store planer, med mit lille hjerte banker jeg en historie sammen, men min lille sjæl skabes og brydes venskaber, alt sammen med et lille smil på læben. Med et lille smil på læben fødes vor helt, med et lille smil på læben lever hvor helt og med et lille smil på læben dømmes vor helt til undergang. Ingen tårer triller når hans udkårne dør, ingen latter bryder luften når en punchline sættes ind, intet lettet åndedrag trækkes når helten klarer skærende men blot et lille smil på læben.
Selv mine mest personlige tekster er skrevet med et lille smil på læben, som om jeg ved at alt bliver godt, som om jeg ved hvad der vil ske. Med et lille smil på læben skrev jeg Kærlighed, med et lille smil på læben øsede jeg ud fra det inderste. Jeg græder ikke, papiret græder.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Jeg kan godt lide den stille optimisme.
Der kendes ingen grænser for hvor uendelig store verdener man kan skabe med tanker, og selv de simpleste virkemidler.
Så enkelt, spinkelt og fint.
: )
Post a Comment