Det Røde Land 20

Så er der jubilæum. JUBIIIII.
Hvis dette var et spil ville der med garanti stå ”Quest log. opdated” mere end en gang i delle kapitel.
Desuden kan ordet ’Defenestration’ beskrive en vigtig begivenhed i dette kapitel. Ved du ikke hvad det betyder? SÅ SLÅ DET OP!
Og lumskt er desuden et kanon godt ord. Prøv at lade det rulle lidt lllumskt godt ord.
dette kapitel er det længste indtil videre over 2 sider enjoy:)

---------------------------------------

Det Røde Land 20

Muza gik forrest hen til porten hvor den lille gruppe blev stoppet af en vagt der spurgte om deres navne og hvad de skulle i staden.
”Mit navn er Ravu, dette er min søn Lian og den lokale munk Ruk” sagde Muza før Lian eller Ruk kunne nå at svare. ”Vi er kommet for at besøge nogle slægtninge her i byen.”
”Hvis i bare skal besøge nogle slægtninge, hvorfor har i så munken med?” spurgte vagten mistænksomt.
”Ak den gamle munk har ikke langt igen og han vil gerne opleve de prægtige templer her i byen, og vi tilbød at tage ham med på rejsen.”
”Nå på den måde.” nikkede vagten og trådte til siden
Da Ruk, Lian og Muza var kommet et stykke ind i byen spurgte Ruk Muza hvorfor han havde opgivet falsk navn til vagten. ”jeg kan forstå at du sagde at jeg var munk, men hvorfor ikke bare sige dit eget navn?”’
”Jeg har mine grunde” sagde Muza og Ruk lagde mærke til at han blev lidt bleg. ”Det er bedre at i ikke kender dem” forsatte han med et smil.
”Hvorfor nu det?” spurgte Ruk.
”Det finder du nok ud af før eller senere” lo Muza men lad os nu finde den der bar i snakkede om, hvad var det den hed? Noget med en drage, ikke?”
”Jo ’dragens tænder’” svarede Lian ”kroejeren skulle kunne hjælpe os med at få kontakt, han skulle hede Shajita eller noget i den retning.”
”Okay. Men har i nogen anelse om hvor stor den her by er? Det er så godt som umuligt at finde den.” sagde Muza ”Vi må have fat i en eller anden der er sted kendt.”

Et lille stykke derfra fik en ung pige på ca 17 år en knytnæve i mellemgulvet så hun tabte vejret. Hendes ansigt var forslået og hun blev holdt af to skummelt udseende mænd. Hun hostede og der kom blod med op, men på trods af hendes skader var hendes blik iskoldt da hun så på manden der lige havde slået hende.
”Kom til sagen” hvæste hun og spyttede lidt blod ned på jorden.
”Sagen?” grinte manden ”sagen er den at du skylder mig en forfærdelig mange penge og jeg forventer at få mine penge inden næste måne.”
”Som jeg sagde da jeg lånte dem: ”Du får dem igen om en måne.” Jeg har stadig en uge husker du nok? Så hvad fanden laver du her?”
”Jeg kom bare for at sørge for at du ikke glemmer at aflevere pengene.” Smilte han lumskt.
”Du får dem” gentog hun med et host.
”Fair nok. Jamen så ses vi senere Sukara” sagde han og de to mænd der holdt hende smed hende ud af vinduet.

Ruk så forbavset Muza blive slået omkuld af en pige der øjensynligt lige var blevet smidt ud af et vindue på første sal. Muza tabte sin le, der var foldet sammen og pakket ind da han blev ramt af pigen, og så snart han kom op at stå igen, greb han den og tjekkede lynhurtigt bladet igennem stoffet der omgav leen. Lian så straks at pigen hostede blod op og holdt hende derfor nede da hun prøvede at rejse sig.
”Du har formentlig brækket ca. 3 Ribben fra det fald, så du skal ingen steder hen lige nu.”
”Rend mig” svarede Sukara og prøvede igen at rejse sig men Ruk tog fat i hendes skulder og holdt hende nede.
”Jeg har travlt, så skrid med jeres medlidenhed og gode råd. Jeg har prøvet det der var meget værre”
”Det er måske sandt” svarede Lian ”men en skade af denne kaliber skal man ikke tage let på. Jeg er læge og du er hermed min patient. Ruk. Bær hende op i lejligheden igen og tjek om dem der smed hende ud stadig er der. Jeg skal lige skaffe nogle nye medikamenter.” råbte Lian og satte i løb ned af vejen.
Ruk sparkede døren ind med den skadede i favnen og skannede lyn hurtigt rummet for eventuelle fjender, men rummet var tomt så Ruk lage pigen på en bænk hvorefter han tjekkede at Muza holdt vagt udenfor. Da han kom ind igen var pigen faldet i søvn og Ruk fik tid til at se ordentlig på hende. Hun var på alder med ham og utrolig smuk. Grønne øjne dybrødt hår og så var hun lidt brun i huden som om hun havde taget sol i flere timer.
”En forunderlig blanding.” tænkte Ruk da Lian kom brasende ind med en overfyldt taske fyldt til randen med modgifte, bandager og andre medicinske medikamenter.

Et stykke tid senere vågnede Sukara med smerter i hele kroppen og brystet dækket af bandager. Hun kiggede rundt og fik øje på de tre personer der tilsyneladende havde taget sig af hende. Den lille dreng der havde sagt at han var læge sad og læste en bog. Manden hun havde ramt da hun blev smidt ud af vinduet så ud til at være i gang med at slibe en stor le. Det måtte være den som han havde tabt da hun ramte ham, tænkte Sukara, og fik så øje på munken. Ham drengen havde vist kaldt ham Ruk, en ret underlig munk han havde uden problemer sparket den tygge dør ind, mens han bar hende. Han stod med ryggen og havde stadig hætten på, det så ud som om han holdt øje med nogen. Pludselig henvendte han sig til den anden mand.
”jeg sværger Muza, den der fugl har siddet der siden vi kom.” Sukara kunne høre på hans stemme at han ikke var meget ældre end hende selv.
”Det er en Nøxif” sagde Manden der hed Muza sagte. ”De er så vidt jeg ved ret sjældne her på egnen.”
”Er den farlig” spurgte Ruk.
”Nej! Panoe er bestemt ikke farlig” sagde Sukara højt og det gav et sæt i de tre andre i rummet som hurtigt vente sig og kiggede på hende med et forskrækket udtryk. ”haha av! I ser sgu for sjove ud haha” Sukara tvang sig selv til ikke at grine, da det gjorde ondt.
”Så vågnede du endelig” udbrød lægen. ”Hvordan har du det? Har du nogen smerter?”
”Det gør i hvert fald undt når jeg griner” svarede Sukara med et smil.
”Du var heldig du slap med 2 trykkede ribben. Du er klar igen om nogle dage”
”Hvem er i og hvad forventer i til gengæld” sagde Sukara pludselig hårdt.
”Jeg er Lian, det her er Ruk” sagde han og pegede på munken, selv om han havde vent sig om kunne hun stadig ikke se hans ansigt da han stod lige i den nedgående sol. ” og øhh… Ravu. Hvad vi forventer i gengæld? Tja en lille rundvisning i byen kunne være rar og så lidt viden om hvor en kro kaldet dragens tænder ligger.”
”Ikke andet?” udbrød Sukara lettet men blev så pludselig hård igen. ”Hvad stikker der under.”
”Hvad mener du?” smilte Lian
”jeg slog ham der omkuld i passer og plejer mig og i vil kun have sightseeing til gengæld. Det giver ingen mening” næsten råbte hun.
”Måske ikke for dig, men det giver masser af mening for os. Vi er kun på et kort eksklusivt visit og vi mangler en guide. Men du skal vide at du kun får det af vide der er højst nødvendigt, for din egen sikkerheds skyld.” Lian så utrolig alvorlig ud i forhold til sin unge alder.
”Sig mig vidste du noget om den der fugl eller hvad?” brød ham der hed Ruk ind ”den har stirret på mig lang tid, det kan ikke være normalt”
”Den hedder Panoe og er min fugl.” hun fløjtede sagte, hvilket fik fuglen til at lette og yndefuldt flyve ind og sætte sig på Sukaras ben. Da Panoe fløj forbi fik Sukara et kort glimt af et enormt tandsæt, det så fuldstændig grotesk ud, men så var lyset væk igen og Sukara kunne ikke se ansigtet mere. ”Mit navn er Sukara og i har en aftale. Men først vil jeg vide hvad der er med dit ansigt ’munk’.”
”Desværre” sagde manden der var i gang med at pakke sin le væk. ”det er helt sikket ikke noget du har behov, eller lyst til at se. Tro mig.” grinede Manden og de to andre stemte i.

---------------------------------------

nogen af jer vil måske tro at Panoe og Sukara er hugget direkte ru af Deltoras bælte men der tager i fejl. Jeg har haft hende i tankerne siden jeg begyndte at skrive histrien. og er derfor ikke tyvstjålet.

Tak fordi i gider at læse mine skriblerier:)