Det Røde Land del 19

LÆS det ekstra under selve historien i denne post ok?


Ruk og Lian vendte sig overasket mod Muza der talte videre.
”Det er hvad han kaldes ’den sorte samurai’ han kaldes også andre ting som: Dødens højre hånd, nattens sendebud, flagermusenes herre og den stille død. Ud over hans tilnavne ved man stort set intet om manden. Ingen fakta ingen alder ingen familie kun underlige rygter og gisninger.” Muza kiggede tomt ud i luften. ”jeg troede kun han var en myte, man siger at han har vandret i dette land siden den første Hvide Kejser gjorde sit indtog som røverkonge og det er 500 år siden”
”500 år? så længe er der da ikke nogen der kan leve” udbrød Ruk
”Præcis men alligevel var han her i aften og i løbet af de sidste 500 år har masser af mennesker sværget på at have set ham.”
”Men kan det ikke have været en anden person vi så i dag og ikke en eller anden 500 år gammel mand” indvendte Lian.
”Rygtet siger at den sorte samurai bærer en sort klinge fra østen og bruger den med en fart som er selv lyset forundt. Han bærer i sin kappe mørket, i form af bevingede skabninger af natten. Når han kommer, kommer han med mørke der formørker natten og aldrig siger han så meget som et eneste ord. Desuden siges han at have en sort hud og en kølig overlegenhed der overgår den menneskelige forstand. Nej det kan ikke have været en anden vi mødte i nat.”
”jeg har aldrig før set folk med sort hud” sagde Ruk ”findes der virkelig folk der ser sådan ud?”
”Ja” sagde Lian ”jeg har hørt om en nogle folk der sejlede mod syd over havet og fandt en ø der lå under en enorm sort sky. Skyen lod ikke en eneste solstråle ramme øen så de opdagelses rejsende måtte tænde fakler for overhovedet at kunne se noget på øen. Men da de tændte faklerne var det som om at alle lyde på øen forstummede og efter kort tid blev de brutalt overfaldet af mennesker med sort hud. De mørkhudede mennesker slagtede de fleste af de opdagelses rejsende og slukkede faklerne med en blanding af vrede og frygt. Kun fire fra den oprindelige trup kom levende tilbage og de blev ved med at gentage 2 ord i de næste tre uger: Nattens Ø” afsluttede Lian dramatisk.
”glem historie timen for nu” sagde Ruk og strakte sig. ”jeg vil altså snart gerne sove i en ordentlig seng igen, selv ham munken havde kun nogle mugne madrasser.”
”jeg ved hvad du mener” sagde Muza ”men i det mindste er der kun en dags vandring til vi kan se den famøse røde by”
Ruk, Lian og Muza gik hele dagen men da solen gik ned kunne de stadig ikke se byen så de besluttede at slå lejr for natten de gik alle tre sultne i seng da deres sparsomme proviant var blevet spidst af de kannibalistiske bjergfolk. Kort efter at Ruk faldt i søvn indtraf de mærkeligste drømme han nogen sinde havde haft: først var han tilbage på børnehjemmet som var blevet malet lyserødt og hele byen hyllede Ruk som en helt, men så skiftede drømmen karakter og Ruk befandt sig i et enormt, lyst rum sammen med Muza og Lian.
”Øhh dav” grinte Ruk der stadig ikke havde glemt det lyserøde børnehjem. ”er i også med i min drøm?”
”ikke så vidt jeg ved” svarede muza med et skuldertræk ”jeg blev selv suget ud af en drøm, tror jeg”
”Her er nogen” Sagde Lian skrækslagen.
”i drømmen?” grinte Ruk ”er det ikke lidt lige meget det er jo bare en drøm.”
”nej!” hvæste Lian ”det her er ikke en drøm det her er en anden persons bevidsthed.”
”Så vi drømmer altså ikke længere?” spurgte Muza forundret.
”det er ikke en drøm, nej. Det er…” sagde Lian før han blev afbrudt af en smuk kvinde stemme.
”En kidnapning af sjæle, i er fuldstændig forsvarsløse. Var det det du ville have sagt min søde?”
Ruk og Muza for sammen ved lyden af hendes stemme, der lød til at komme alle steder fra, men Lian blev stille stående og svarede.
”Ja det var hvad jeg ville have sagt, men hvem er du og hvad vil du os?”
”Jeg er søvngængeren” sagde den smukke stemme og Muza stivnede.
”Sø-søvngængeren?” stammede Muza ”den søvngænger?”
”Hvem er søvngængeren?” Spurgte Ruk forvirret.
”Søvngængeren er Den Hvide Kejsers rådgiver og datter.”
”Hans datter?!” spurgte Ruk forbavset
”Du kender mig? Jeg er smigret.” Fniste søvngængeren.
”Selvfølgelig kender jeg dig. Du har dræbt flere officerer kaptajner og admiraler en nogen anden.”
”hihihi det er rigtigt. Men lad os nu komme til sagen” sagde søvngængeren og lød pludselig alvorlig. ”Den Hvide Kejser er ved at være træt af jer tre. I brød ud af fængslet, dræbte hans mænd og… lige meget. Den Hvide Kejser tilbyder jer fremtrædende positioner i hans hær.”
”Og hvis vi nægter” spurgte Muza
”så vil i lide døden men i skal ikke svare nu. Tænk over det, det er et udmærket tilbud. Jeg kender jeres svar så snart i træffer den endelige beslutning” sagde den smukke stemme mens lyset langsomt forsvandt.
Ruk, Muza og Lian vågnede samtidig badet i sved mens månen stadig stod højt på himlen. Og efter en kort rådslagning valgte de at tage videre med det samme, jo før de kom til Mynrak jo bedre.
Da solen var stået op og var tæt på sit højde punkt gik Ruk, Muza og Lian over en bakke og kunne nu beskue Mynrak i al sin pragt. Hvad end Ruk havde forestillet sig at Mynrak ville være tog han fejl, Byen var simpelt hen enorm der var tårne og spir alle vegne og rundt om selve byen var svaret på hvordan Mynrak havde fået sit øgenavn.
En enorm mur omgav hele byen, den havde tydeligvis været hvid engang, men det var mange hundrede år siden. Nu var det farvet rød af blod, overalt var muren blodstænkt, og det var ældgammelt blod der langsomt men sikkert var blevet en del af selve væggen. Ruk væmmedes ved tanken om den massakre der havde farvet muren, Lian så ud som om han skulle brække sig, men Muza lod sig ikke synligt mærke men skyndte bare på dem for at komme ned til byen. Byen var dog længere væk en forventet så det tog stadig Ruk, Lian og Muza en time at nå ned til porten. Først da Ruk stod og stirrede op mod toppen af muren gik det op for ham hvor enorm den var, Mindst 30 meter høj og tyve meter bred. Ruk tog munkehætten på og de tre rejsende gik hen til porten, hvor 8 soldater i rød rustning stod vagt.



Ekstra!
søvngængeren hedder det faktisk kun fordi at jeg udtænkte scenen på eng hvor hun skulle kaldes the dream walker. det er klar et feder navn på eng