Så kom control historien endelig igang igen, og jeg vil på forhånd godt undskylde at det bliver lidt kompliceret i dette kapitel, men jeg har bare gået og pillet med det her kapitel i over en måned og det skulle været lidt teknisk før jeg syntes det var godt. sorry.
CONTROLED 7
Lucarad steg langsomt ud af tanken, hans tøj var fuldstændig tørt da suppen ikke var ’våd’ som man skulle tro. Lucarad kiggede ned af sig selv og fejede en klat suppe væk fra sin skulder. Lucarad stod i sit favorit tøj: et klassisk hvidt jakkesæt der ikke havde så meget som en fold der ikke skulle være der. Hans sko var blanke sorte sko som passede perfekt til tøjet. Han lignede i det hele taget en lidt yngre udgave af hans person i 1920. Håret var sort, kortklippet og sad en smule uordentligt, men det lod Lucarad sig ikke mærke af da han forlod rummet hvor tanken stod. Han gik ud i et fint møbleret rum, som indeholdt både køkken og stue. Lucarad gik hen mod køleskabet samtidig med at han tændte for radioen. Så tog han en flaske rødvin ud og åbnede den, mens den klassiske musik fra radioen strømmede ud mod ham. Lucarad valgte et glas og satte sig i sin yndlings stol, det var den store røde. Lucarad sad og drak rødvin mens han betragtede den stue han var så stolt af. Alle møblerne var købt fra museum der var gået fallit. Når Lucarad betragtede sin lille lejlighed var han stolt, hvis en anden person havde betragtede hans lejlighed, så havde de nok været knap så begejstrede. Nu til dags havde enhver femogtyvårig en hypermoderne lejlighed spækket med gas skærme (en speciel gas udsættes for elektrisk stød der får den til at skifte farve og give et hyper skarpt billede) der kun er 4 cm tykke, for ikke at snakke om radioer der sendte lyden på en frekvens som kun kunne høres af dem der ville høre det. Desuden ville de nok væmmes over det glas rødvin som Lucarad var i gang med at drikke, kun få unge mennesker/Aliens kunne lide rødvin, desuden fandtes der nemmere måder at blive fuld på. Spiritus var omkring år 2300 blevet reduceret til noget gamle mennesker nød på en stille søndag, i stedet var inhalatorer kommet på mode og var blevet der. En inhalator er et lille apparat med en lille flaske der indeholdt en opkvikkende væske, f.eks. Koncentrere hormoner (øger, ifølge tests, sexlysten hos et levende individ med 682 %). Kun en producent af rødvin var tilbage på markedet. Producenten hed Dota, og producerede høj kvalitets rødvin til en lille gruppe personer, der ved første øjesyn intet som helst havde tilfældes.
Lucarad rejste sig op, tog flasken som han allerede havde tømt og smed den i skraldespanden. Nede i skraldespanden blev flasken analyseret, kategoriseret og sendt gennem et sirligt rørsystem til den rigtige genbrugsstation. Alt imens den tomme rødvinsflaske tog på eventyr, gik Lucarad hen til sin hoveddør. Lucarad åbnede døren og trådte ud i et lille rum der kun indeholdt en kapsel der var lidt stører end Lucarad selv, kapslen var fuld af den samme suppe som hans 1920 kapsel var. Denne kapsel var en del af det mest brugte transportsystem i galaksen, TC4 (transport capsules 4).
Systemet går ud på at hver indbygger på planeten har sin egen mini kapsel station, når brugeren går ind i sin kapsel og indtaster sit bestemmelsessted på et lille panel, bliver kapslen affyret mod den nærmeste mellemstation, der bliver den grebet i et kunstigt vortex der sikre en sikker landing. På mellemstationen bliver kapslen skudt videre mod bestemmelsesstedet hvor et andet vortex griber kapslen som så åbner og passageren kan forlade kapslen. Hver station (privat eller offentlig) skaber et vortex for at gribe kapslerne og mindst 3 ”gæste” parkerings pladser, så eventuelle gæster ikke ramlede ind i den allerede parkerede kapsel. Der var, i de 7 år systemet havde været i brug, ikke været et eneste uheld.
Lucarad havde allerede indtastet sin destination og kapslen blev affyret. Efter 2,38 sekunder blev kapslen gennemrusket da den blev fanget af vortex’et. Suppen som kapslen indeholdt fjernede langt de fleste vibrationer og stød, så selvom Lucarad lige havde bevæget sig over 500 meter på under 3 sekunder, havde han kun mærket små vibrationer i kabinen. Da kapslen landede i mellemstationen i ca. et halvt sekund før den blev kørt til den rette affyringsrampe. Efter affyringen fløj kapslen ca. 8 kilometer på 10 sekunder og landede derefter ved Jufanira’s (4 planet i det 18 solsystem) mest berygtede politistations personale indgang.
Friday, May 25, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment