Da solen var gået ned og Sukara sov trygt, stod Ruk Lian og Muza og snakkede lavmælt sammen.
”Hun er ikke normal. Jeg kan slet ikke trænge ind i hendes tanker.” hviskede Lian.
”Er du sikker? Har du prøvet alt hvad du kan?” hviskede Ruk tilbage.
”Ja, siger jeg jo.” vrissede Lian.
”Men kan vi så overhovedet stole på hende?” spurgte Ruk
”Ja. Det kan vi godt” brød Muza ind. Ruk og Lian stirrede forvirret på Muza ”tro mig Sukara er en af de få vi kan stole på i den her by.”
”Hvordan kan du være så sikker på det?” spurgte Lian forbavset.
”Jeg kendte hendes mor engang. Nej ikke på den måde” udbrød han da han så Ruk’s lumske smil. ”Hør det er ikke det rette tidspunkt at tale om det. I vil formentlig få mere af vide når vi har snakket lidt med de royale. Men jeg har for resten hørt nogle af de lokale snakke om en byfest der begynder i morgen”
”øhh hvad har det med noget at gøre?” spurgte Ruk men Muza og Lian smilede bare indforstået.
”Det kan i ikke mene?!” skreg Ruk mens Sukara lå sammen krummet på gulvet og skreg af grin. Ruk var blevet klædt ud i en fugledragt med prægtige fjer over hele kroppen, vinger på armene og en fugle maske så man ikke kunne se han ansigt.
”Det er da ikke så slemt” smilte Muza da han tog Ruk i øjesyn.
”Hvad fanden er meningen med det her?” Spurgte Ruk hidsigt.
”Er det ikke indlysende?” smilte Lian ”det er da for at skjule visse anormaliteter.”
Sukara sukkede hun havde stadig ikke fået lov til at se disse anormaliteter, Ruk havde nemlig taget dragten på i et andet rum.
”Hvis vi skal nå byen rundt i dag så skal vi af sted nu.” sagde Sukara og samlede sig op fra gulvet.
”Okay” nikkede Lian og sammen forlod de alle 4 huset og gik ud på gaden.
Gaden var fuld af musik og folk der grinte og gøglere klædt ud som alskens dyr, fugle og klovne.
”Så det er altså en byfest” sagde Ruk bag sin maske ”jeg har aldrig før set en byfest. Dem havde vi ikke nogen af i Vivaro.”
Den næste times tid gik den lille gruppe rundt i byen mens Sukara førte an.
”så er vi endelig ved noget spænende” smilte Sukara da den lille gruppe kom ud på en enorm plads. Pladsen var belagt med brosten i utrolige mønstre hele vejen ned til floden. To enorme templer stod i den ene ende af pladsen de var så enorme at floden løb igennem de to templer ”Her ser i to af byens tre vidundere, de to guddommelige templer til de ægte guder: Nogan lysets gud og Dezal visdommens gudinde.” Sagde Sukara og pegede først på det hvide slot og dernæst på det blå.
”Guder? Hvad er guder?” spurgte Ruk
”Hvad er guder!?!? Ved du ikke hvad guder er? kender du ikke Nogan og Dezal?” nærmest skreg Sukara.
”En gud er en slags almægtig skaber.” Svarede Muza ”Han eller hun har uendelig magt og styre alene en del af selve verdenen. Vi i Det Røde Land har 2 ægte guder: Nogan lysets gud, som hersker over dagen, lyset og alt godt. Og Dezal, der er visdommens gudinde.”
”Dezal var det hende med det der mærkelige bibliotek?” spurgte Ruk
”Ja” svarede Sukara ”Hun er meget velset og alle de kloge hoved her i byen tilbeder hende i det store blå tempel. Men det tempel vi skal ind i er det der.” Sukara pegede på det store hvide tempel. ”For der kan man nemlig se en genstand som tilhøre Nogan den mægtigste gud der findes.”
”En ting som Nogan ejer?” spurgte Muza måløs.
”Ja” svarede Sukara ”Den slog ned for 5 år siden og der er ingen tvivl om at det er hans.”
”Hvordan kan man være så sikker på det?” spurgte Muza.
”Det får du at se, når vi kommer ind” sagde Sukara listigt.
”Vi havde ikke guder i Vivaro” forklarede Ruk på vej ind i templet, ”Vi havde en helt vi så op til, men ikke guder som… WOW”
Ruk var nær faldet bagover da han kom ind i det enorme tempel. Rundt langs alle væggene stod der prægtige statuer, guldindfattede bøger og vinduerne var i flot forskelligt farvet glas, men det var ikke det som Ruk kiggede på. Det Ruk så var placeret midt i salen: midt i salen hang et enormt scepter tilsyneladende frit i luften. Sceptret var ca. 20 meter højt og var lavet i smukt udskåret træ, med guld plader monteret på enden, men det var i den anden ende at det blev virkelig utroligt. I toppen af staven var en guldring placeret, uden om ringen hang guld pigge i den rene ingenting, som sol stråler fra ringen. I midten af sceptret hang en Diamant, på størrelse med Ruk’s hoved, Ud fra diamanten strømmede et sælsomt lys som forstærkede sceptrets lighed med solen.
”Det er utroligt” mumlede Muza lamslået ”hvordan er den havnet her?”
”Den styrtede ned for 5 år siden.” svarede Sukara ”Det var fuldstændig sindssygt, den kom bare styrtende ned fra himlen brød igennem taget og landede som i ser den her, uden så meget som at have rørt jorden først.”
”Wow” sagde Lian ”det lyder sku utroligt.”
”Nå men hvis vi skal nå hele byen igennem så kan vi ikke blive hængende her.” Sagde Sukara og førte de andre ud af templet.
No comments:
Post a Comment