Control part 15

År: 3590
Dag: tredje dag i den anden måned efter jordens tidsregning.

Vigtig hastemeddelelse til K83

Kodeord: MaRiO18756

Raport: Den tredje af de fire store har passeret overvågningsstationen på C48 i retning mod K83. Rygter går på at den fjerde også er ombord, evakuer omgående planeten.

Update: Det er bekræftet: den fjerde er med. Evakuer omgående planeten.



E17 var placeret i en lille beholder med kurs mod K83. Alle bevægelses funktioner var sat på standby, men hans net-oplink og centrale intelligenscenter kørte stadig. Selvom E17s krop befandt sig i en lille beholder, befandt hans bevidsthed sig 200 meter derfra i et lille mødelokale, nærmere bestemt i en robot på 10 cm på et stort rundt bord. Robotten blev styret trådløst af E17, den havde både visuelt og audit in- og output. Der var 2 andre lignende robotter på bordet og ved siden af stod en mand i en lysebrun trenchcoat, han var ubarberet og havde en gammel cowboyhat på.

”Det var den besked vi opsnappede kort før vi gik ind på den anden jagtmark.” sagde Manden med cowboyhatten, der var bedre kendt som general Smith, den sidste menneskelige general der var aktiv på slagmarken. Han havde skaffet sig et ry som en frygtløs soldat der traf beslutninger per intuition, og det havde han intil videre haft stor succes med. Hans succes og popularitet havde skaffet ham en plads som den fjerde general, og den eneste menneskelige i den lille gruppe.

”Den anden jagtmark?” spurgte en af de 2 andre robotter på bordet uforstående. E17 foretog en hurtig skanning af robotten, det var ISS48 der styrede robotten. Intelegent Strategy System 48 var Kongerigets bedste strategiske AI og var det første medlem af de fire generaler. ISS48 eller ISS i daglig tale, havde for nylig modtaget en opgradering, men ved samme lejlighed havde den mistet nogle personligheds data og kunne derfor ikke længere forstå alle Smiths slang udtryk og talemåder.

”Han mener underverdenen.” forklarede E17 der havde meget erfaring med Smiths slang.
Underverdenen var en slags parallel dimension der i visse knudepunkter eller revner, løb sammen med vores dimension. Underverdenen var fyldte præcis det samme som vores egen dimension, men tid og rum går hurtigere på den anden side. Forskerne havde endnu ikke fundet et endegyldigt svar på hvordan det hang sammen, men faktum var at ved at krydse over og rejse igennem underverdenen kunne man krydse en halv galakse på 48 timer. Underverdenen var tom for levende væsner og planeter af betydning, derfor blev den også brugt som losseplads.

”De ved i kommer. Vil det ændre noget ved den nuværende mission?” spurgte den sidste robot på bordet med forvrænget stemme. Robotten blev styret at ”M” et kriminelt supergeni hvis identitet var skjult selv for de 3 andre. Ingen vidste med sikkerhed hvorfor han hjalp kongeriget, men hans strategiske evner havde vundet mangt et slag og han havde altid information om fjenden som ingen andre kunne komme i nærheden af.

”Nej.” svarede ISS prompte, vores styrke er stadig klart overlegen og vi vil ankomme til destinationen før beboerne kan nå at evakuere. Er du kommet frem til samme facit E17?”

E17 afsluttede sine beregninger og svarede: Ifølge M så er fjenden ledet af Meliaki fra Oriwa, han er kendt for at gå højt op i de civiles sikkerhed og på baggrund af disse informationer kan planen forbedres betydentligt.” E17 havde fået plads blandt de 4 på grund af en uhyggelig præcis evne til at udregne fjendes reaktioner på enhver situation, desuden var han leder af den sidste deling ECU-E enheder der havde fået tilnavnet pilespidsen. Alle planer og tegninger over ECU-E enhederne var gået tabt da ECU fabrikken på G59 sprang i luften for efterhånden mange år siden. På trods af at både F og G enheder var i produktion så havde de ikke samme kvalitet som den nu lille flok E enheder. En del af E enhedernes styrke var at de havde en personlighed, denne lille produktions fejl blev styrket og der blev vagt en patriotisk ånd i alle enhederne. Denne patriotisme for kongeriget, det sublime design og den fabelagtige træning havde skabt de mest frygtede soldater i de kendte galakser.

Officielt var E17 ikke indblandet i planlægning, men eftersom de 4 generaler var en privat klub og intet officielt havde med kongeriget at gøre, så var E17 alligevel blevet optaget og både ISS og M havde nok indflydelse til at ændre taktikker sådan at det var E17s planer der blev ført igennem og ikke planerne fra den tilfældige officer der eller skulle have ledet slagets gang.

”Et overflade foto af planeten har afsløret 9 klasse D rumskibe til at transportere den civile del af Pearl hvis en nødsituation indtræffer. ” E17 sendte et trådløst signal af sted og straks kom et hologram af planeten til syne, med en blinkende markør der hvor de store rumskibe var placeret. ”Jeg forslår at vi sender 20 IU’er (IU = Infiltration Unit) af sted før hovedstyrken så de er på planeten når vi ankommer med resten af styrken. Efter deres ankomst skal de uset skaffe sig kontrol over de 9 fly og når kampen så går i gang og de civile går ombord så tager IU’erne
kontrollen over flyende og skaffer os dermed omkring 9,000 gidsler.”

”Med vores viden om Meliakis psyke virker det derfor sandsynligt at han vil overgive sig og kampstyrken imod frigivelse af gidslerne.” afsluttede ISS.

”En genistreg af en plan” sagde M i sin sædvanlige rolige forvrængede stemme.

Smith nikkede langsomt i erkendelse af planens genialitet og gik over mod døren. ”Jeg informere de rigtige personer, når vi ankommer, vil alt være udført sådan som planen nu lyder. Jeg må gå nu da jeg skal bruge noget søvn før slaget”
ISS lukkede straks sin robot ned og vendte tilbage til hvad den nu havde været i gang med at udregne inden mødets begyndelse. E17 og M blev tilbage i deres små marionetter.

”Endnu en genial plan.” sagde M, da E17 ikke svarede fortsatte han. ”Som planen står nu overlever der næppe nogen civile, du kender kongerigets politik omkring Pearl sympatisører. De vil alle sammen blive henrettet, bekymre det dem slet ikke?”

”Jeg er ikke programmeret til at bekymre mig om fjendens civile, jeg er programmeret til at sejre.” Med de ord trak E17 sig tilbage til sin rigtige krop og lod hans organisme gå i dvale.

”Aha” sukkede M’s stemme i robotten, mens den stirrede på E17’s livløse robot.

M’s robot var stadig aktiv da Smith få minutter efter kom ind i rummet igen. ”Havde du heldet med dig?” spurgte Smith alvorligt.
”Nej.” svarede M ”Jeg frygter at der ikke er meget tid tilbage, han snart vil bringe Kaos og frygt ind i kongeriget villigt eller uvilligt.”
”Måske skulle vi fortælle ham om det.” foreslog Smith.
”Nej, det vil kun fremskynde processen. Men der er stadig håb, ironisk nok afhænger kongerigets overlevelse af en fjendes intellegens. Mærk dig mine ord: det hele afhænger af Meliaki.”