Torpen

Gav mig selv en opgave: skriv en novelle omkring EN sætning du får af en anden person, sætningen skal være den første i novellen og ligge grund for hele historien. Mads gav mig sætningen og det er ikke ligefrem en sætning som en fantasy forfatter som mig kan stille meget op med men jeg prøvede. Så her kommer: Torpen. (Ja det skal sgu være et P - but dont ask why)

Torpen

At sige farvel til et arbejde bare fordi man har fået en ide der ikke vil forsvinde ud af hovedet er ikke ganske ligetil – særligt ikke hvis man ikke har den fjerneste anelse om hvad det betyder i praksis.
”Tag livet som det kommer” sagde den naive mand, ”lev i nuet, glem datiden og luk øjnene for fremtiden”
Sådan tænker nogen mennesker indtil de rent faktisk skal stå ved den ideologi, så vil de pludselig hellere have hus, fast arbejde, en lille kone og et par børn der lejer i rækkehusets have. Ja ideologier er bestemt noget der kommer og går som fire toget. Kun de mest stupide og hårdnakkede folk kan finde på at føre en så snævertsynet ideologi ud i livet, kun en tåbe vil give alt væk for en chance de har ventet på, uden at tænke på hvordan de skal leve i morgen. Kun en tåbe kunne finde på den slags, så det gør vil mig til en tåbe.
Torpen Hansen, 32 og arbejdede i en stor kontorvirksomhed i midtbyen, du kender typen. Typen der nægter at blive voksen, typen forsøger at gøre ethvert øjeblik lidt sjovere for sig selv og sine medmennesker. Han var ikke nogen dum mand, nej han var sgu intelligent, han var firmaets stjerne og jonglerede med kunder i million klassen før frokost. Han så aldrig særlig serøst på tingene og hans frimodige adfærd havde fået ham på fornavn med nogen af de rigeste mennesker i landet. Men han nød ikke arbejdet, han nød ikke den gode løn og han nød knap nok den nye Jaguar han lige havde købt. Okay han nød godt nok bilen, men han nød ikke den måde han havde tjent den på.
Ser i Torpen havde en drøm, ikke en fuldstændig latterlig drøm men alligevel en rimelig forstyrret drøm. Torpen ville ind i fremmedlegionen, ikke fordi han kunne lide vold eller havde været specielt glad i hans værnepligts periode, men der var et eller andet ved fremmed legionen der bare fik det til at gibbe i ham. Gennem årene var Fremmedlegionen blevet en slags besættelse for Torpen den stakkel, han vidste alt om dem. Han kunne deres operationer i hovedet vidste hvor de var udstationeret og kunne navnende på alle ledende officerer i legionen. Så skete det en dag at han fik en opringning fra en højtstående officer i fremmelegionen, om det var skæbnen der spillede ham et puds, eller om en eller anden der kendte hans drøm havde trukket i nogle tråde ved Torpen stadig ikke. Men hvad værre eller bedre er endte Torpen i fremmedlegionens klør. Mudderet, varmen og solen tog næsten livet af den stakkels Torpen, men også kun næsten og hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere som man siger. Torpen blev stærkere, han var bestemt ikke den bedste men han var nu i den rigtige ende af skalaen, så efter en længere træningsperiode endte på slagmarken. Han var den anonyme soldat der kæmpede for en andens hær, der kæmpede for andres idealer i andres lande. Hvis jeg skal sige sandheden så er det ikke så glorværdigt at været lejesoldat som man skulle tro. Lønnen er ikke ligefrem fremragende, maden er ringe, risikoen er stor, fritiden er begrænset og vennerne derhjemme har tit svært ved at holde kontakten. Så det er derfor du læser denne besked som Torpen sidder og skriver et sted langt hjemmefra i en kold nat i et ellers varmt land. Cyperspace skal rumme min sidste besked her i livet, vi skal nemlig i kamp i morgen. Hvis vi vinder så forsvinder jeg for et livs penge, hvis vi taber, så forsvinder jeg bare.

Torpen - salgschef, soldat, savnet.