Hej læser.
Har du nogensinde oprettet en profil på en dating side? Jeg gik og legede med tanken den anden dag, bare sådan for sjov du ved, jeg nåede da også at finde en side og gik i gang med tilmeldingen da jeg opdagede at man blandt andet skulle svare på 2 spørgsmål: hvem er jeg, og hvem er du.
De fleste ser nok bare disse spørgsmål og skriver løs om deres mål, vægt, favorit film osv. Men faktisk er spørgsmålene jo dybe som bare satan, er de ikke? Jeg ved ikke om jeg tænker for meget over tingene men er ”hvem er du” spørgsmålet ikke et yderst kringlet spørgsmål? Ved du hvem du er? Jeg ved ikke rigtigt om jeg ved hvem jeg er. Er vi overhovedet i en position hvor vi kan beskrive os selv? Hvem er jeg? Jeg er vel Simon er jeg ikke? Det er i hvert fald hvad min familie kalder mig, de ser mig vel som en mere eller mindre excentrisk fyr der er velopdragen. Eller er jeg i virkeligheden greve, ham mine venner kender ham der til tider virker både bedrevidende og idiotisk. Eller er jeg Greven, ham der med en karl smart attitude går imod strømmen og leger djævlens advokat på alverdens fora. Men I virkeligheden er jeg jo bare mig, ham jeg er når jeg er alene, ham der kan se sig selv i den ensomme helt, ham der skriver om folk der forsøger at finde sig selv og rigtige venner i en verden der ikke forstår dem. Ham der sidder på sit værelse i plasmaskærmens glød og høre stille rock musik fra svundne tider, ham der bliver fanget i tanker om sin egen undergang og bruger digital vold til at slippe for tankerne. Ham hvis døgnrytme er mere skæv end tårnet i Pisa. Ham som har det bedst når huset er tyst i nattens mulm og mørke. Er det mig?
Hvem er du? Et interessant spørgsmål faktisk, hvem er du og hvad kan vi egentlig gøre for hinanden? Lad mig droppe dating vinklen og spørge dig direkte, hvem er du?
Er du en Youtube junkie på jagt efter dit næste fix, bare en lille ting der kan holde dit stressede sind underholdt i et par minutter? En filosof der leder efter den dybere mening med livet? En litteratur interesseret tosse der prøver at spotte den næste store forfatter? Jeg kan ikke hjælpe dig, og du kan ikke hjælpe mig. Jeg leder efter hr. og fru Danmark hvor plat det end må lyde. Jeg leder efter den gennemsnitlige dansker, den person der er fundet herind for at være en del af et lille fællesskab og måske endda lære sig selv at kende lidt bedre på samme tid. Jeg leder efter dig der kan læse en historie uden at tænke over hvor mange minutter denne historie mon tager at læse, dig der ikke tænker over hvordan denne historie passer ind i din livsopfattelse, dig der ikke krummer tær ved synet af en kommafejl. Jeg leder efter en der forstår hvad det er jeg gør, en der forstår at det ikke bare er ord og sætninger jeg skriver, en der forstår at det er en lille del af min sjæl jeg lægger til skue. Jeg leder efter en der kan se ind bag de ord jeg skriver og måske endda få noget ud af historien som de ikke regnede med. Måske ser de en ny side af sig selv, måske lærer de at forstå noget om andre, måske går de bare derfra med et smil på læben. Hvis jeg har givet en person lidt at spekulere over, lidt at grine af, eller lidt at græde af betyder ikke så meget for mig, hvad der betyder noget er at få rørt en anden sjæl. At få puffet lidt til et andet individ, er en forunderlig følelse og hvis jeg kan gøre en enkelt persons dag lidt mere interessant så er de timer jeg har brugt på min historie givet godt ud.
Sunday, May 18, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Rigtig godt indlæg! Du har virkelig nogle interessante pointer. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke har haft tid til at læse dine historier, fordi de er så enormt lange, og fordi jeg ikke rigtig ved, hvad de handler om. Det er jo ikke sådan ligetil at læse alle dine afsnit fra start til slut, når man ikke har nogen anelse om, hvad det overhovedet er for noget.
Men bliv endelig ved med at skrive. Det er kun på den måde, man kan blive bedre :)
Er jeg mest mig selv når jeg er alene, eller er jeg den andre opfatter mig som?
Jeg vil helst ikke tro at vi kun lever igennem de relationer vi skaber os, og tanker og følelser igangsat hos andre individer.
Men hvem ved, om der også er lys i køleskabet når det er lukket? Om alt det der sker mens ingen kigger i virkeligheden er hændt.
Jeg ønsker mig ikke tilbage i tiden, og håber heller ikke jeg kommer til det.
Hele tiden bliver der lagt mere og mere på, af både godt og ondt, og hele tiden bringer det mig nærmere den fulde forståelse.
Uvisheden er nu heller ikke så værst at leve i.
Post a Comment