Det Røde land del 14

Det Røde Land del 14

Ruk kæmpede sig op ad endnu skrænt med Muza og Lian på slæb, der var gået 6 dage siden de var flygtet fra fængslet og byen. Ruk snublede og lå pustene på jorden et kort øjeblik før han med en kraftanstrengelse kom på fødderne igen. 6 dage uden mad og kun meget lidt at drikke havde langt om længe fået bugt med Lian og Muza som Ruk nu slæbte efter sig. Ruk havde efterhånden svært ved at modstå fristelsen når Lian eller Muza fik en rift i et ben eller en arm og blodets duft bredte sig. Og hvis Ruk havde svært ved at holde sig fra kannibalisme, så var Ruk’s andet jeg mere end glad for idéen og Ruk måtte bruge mange kræfter på at beholde kontrollen over kroppen.
Ruk gik og tænkte på at det kun havde været på grund af Jaro de ikke var faret vild før de blev fanget, da et kraftigt jordskælv rystede jorden og smed Ruk, Lian og Muza. ned af skranten. Da Ruk ramte bunden var han omtåget, men det lykkedes ham dog at få fat i Lian og Muza og langsomt kæmpede han sig videre.
Da Ruk endelig nåede toppen og kun kunne se endnu en tom dal, gik han omkuld og hele gruppen trillede ned af skråningen.

Ruk vågnede op i hvad der lignede en slags stal, han rørte lidt på sig og hørte en barnestemme råbe: ”Se den er vågnet.” Ruk kiggede op og så 5-6 børn stimle sammen på lågen ind til den boks han lå i. ”Er det rigtigt at den har båret dens ejere i flere dage?” spurgte den ene dreng og kiggede fascineret på Ruk.
”ja det siger min far selv. Han siger at hvis vi havde så loyale husdyr her i byen ville vi aldrig have problemer.”
”Husdyr? Mig? Hehe der kan man bare se. Jeg ligner åbenbart mere et dyr end et menneske.” tænkte Ruk. Et af børnene smed noget brød ind til ham og Ruk åd det grådigt.
”wow så du lige de tænder!” udbrød ham der før havde nævnt sin far.
”ja sylespidse!” udbrød en anden.
Ruk rullede sig sammen i det varme halm og lagde sig til at sove.

I løbet af de næste par dage kom både Lian og Muza til sig selv og besøgte ham i stalden. Ruk var blevet enig med sig selv om at det var det bedste at blive ved med at spille husdyr rollen, og Lian og Muza var enige. Muza og Lian fortalte Ruk at de var i en lille bjerglandsby hvor indbyggerne sjældent havde kontakt med resten af verden. Ruk, Lian og Muza besluttede sig for at komme til kræfter før de tog videre.
Ca. en halv måne efter de var blevet redet besluttede de sig for at de måtte videre. Ruk var blevet træt af stalden, Lian var begyndt at kede sig og Muza kunne ikke lide at være så lang tid på det samme sted hvis de hvide tropper stadig ledte efter dem. Efter lidt tid blev de enige om at de ville forsvinde ubemærket hvis muligt og helst om natten. Ikke mange nætter efter forlod Ruk stalden, Lian samlede deres ting sammen, og Muza huggede noget mad og et sæt tøj til Ruk, mens han mumlede noget om at det var under hans værdighed.
De mødtes uden for huset og, under instrukser fra et kort som lian havde fundet, begav de sig videre mod Det Røde Land.