Det røde land del 1

Dav jeg har brugt dagen på at skrive det første kapitel i en forhåbentlig lang historie om en dreng ved navn Ruk. smid gerne en kommentar med ros og forslag til at gøre den bedre.
og her er verdenspræmiere på: "Det røde land"



Det røde land. Del 1

Ruk gik hen ad vejen sammen med resten af karavanen fra hans fødeby. Ruk var lige fyldt sytten og havde derfor fået lov til at tage med handelskaravanen på rejse. Han havde brunt hår og blå øjne og var hverken særlig fed eller høj. Ruk gik ved siden af den store okse kærre og svedte i sin tykke uld vest. Ruk var spændt. Han havde nemlig hørt om store maskiner der kunne sejle uden der var vind, og andre maskiner som kunne køre fremad på jorden. Ja selv maskiner der kunne flyve som fugle, havde han hørt der fandtes ude i verdenen.
Riack red op på siden af Ruk på sin skællede Wuma: Kazuu. – Wuma’erne var en art af kæmpe firben med mange spidse tænder, røde øjne, kraftige skæl, en lang kraftig hale og tre kraftige klør på hver fod. - ’Tag dig i agt Ruk’ sagde Riack der var leder af karavanen: ’Der er et eller andet galt her.’ Ruk sank en klump han hadede vold og håbede inderligt at Riack tog fejl.

’STOP! I DEN HVIDE KEJSER’S NAVN!’ blev der råbt oppe foran karavanen. Karavanen sagtnede farten for til sidst at standse. Riack red op foran og svarede: ’Vi er ikke fjender af den hvide kejser men blot fredelige handelsfolk.’ ’Den hvide kejser kræver told for at i må gå gennem denne skov’ ’Denne skov er min personlige ejendom’ råbte Riack arrigt til soldaten som Ruk nu kunne se. Han stod i hvid rustning lige som alle de andre med lange helebarder og bag dem stod ca. et dusin Wuma’ryttere med lange spyd. Den hvide konge var en berygtet forbryder der kontrollerede næsten halvdelen af nabolandet; ”Det røde land”. Samtidig havde den hvide kejser en stor hær og meget magt. ’Ikke længere, denne skov tilhører nu den hvide kejser,’ Sagde soldaten roligt. Riack udstødte et vredt skrig, trak sin Falchion - et buet sværd med en bred klinge - og sendte sin Wuma ud i et langt spring fremad mod soldaterne. - Springet fik kraft fra bagbenene og var et kendetegn for arten. -
Det var et blodbad: De handlende var optændt af vrede men kunne intet stille op mod de trænede soldater. Midt i al tumulten stod Ruk og forsøgte at komme væk. Ruk måtte gang på gang springe til side for ikke at lide en smertefuld død.
Der lød et skrig det var lavt, men Ruk hørte det klart gennem larmen; det var et skrig fra en døende Wuma. Riack skreg da Kazuu blev spiddet i luften og faldt hårdt mod jorden. Han hørte ikke det skrig Ruk udstødte da Kazuu’s klør der var fulde af dens eget blod trængte dybt ind i Ruks bryst. Han hørte ikke Ruk hviske: ’Nu dør jeg’. Han udstødte blot en ed og kastede sig tilbage i kampen hede.

fortsættelse følger...