Mens de gik fremad over sletten tænkte Ruk på sin barndom. Han var vokset op på et børnehjem, han havde aldrig mødt sine forældre. Da Ruk var spæd blev han fundet på trappen til børnehjemmet, på en kold dag i Rukken’s måned, det var på den måde han blev navngivet. Rukken alle børn i byen kendte sagnet om den og om helten Vivaro.
Rukken var en enorm. gul fugl som levede for lang tid siden i Ruks landsby. Den var intelligent, ond, og sulten. Rukken krævede 4 ofre hver måned. I mange år levede byen dermed i sorg, indtil en kriger udefra kom til byen. Han hed Vivaro. Vivaro besejrede Rukken men døde af sine sår efter kampen. Efter den dag blev byen døbt Vivaro.
Ruk havde ikke mange venner i Vivaro, bortset fra Riack. Riack var 5 år ældre end Ruk men de havde altid snakket meget sammen. Første gang de mødtes var Ruk 8 og havde lige fået lov til at komme uden for børnehjemmet mure, for første gang. Ruk havde bare gået rundt og kigget forbavset på alle de mærkelige mennesker og dyr, da 4 børn på en 13-14 år tonsede hen imod ham med en rund bold. En af dem begyndte at sagte farten og stoppede forpustet op ved siden af Ruk. ’Vi er snart ved fjerde og sidste base og jeg har løbet med den fra første’ pustede han. ’øh… hvad?’ spurgte Ruk forvirret. ’Liva for pokker.’ ’hvad er Liva?’ ’Hvad er Li… åh. Kommer du fra børnehjemmet eller hvad?.’ Ruk nikkede. ’Så forstår jeg. Okay. Kan du se den røde pæl der?’ spurgte Riack og pegede på en pæl hvor de tre drenge fra før nu stod. Ruk så at den ene af dem dansede mens de andre så triste ud. ’Det er en base, faktisk sidste base, der er tre andre baser her i byen. Liva gælder om at få bolden hen til alle baser og til sidst til den her, den der gør det vinder. Man starter med at man sender en ud i skoven og gemme bolden, når han kommer tilbage begynder spillet. Der er forskellige taktikker jeg løber f.eks. ud i skoven, finder bolden og prøver at løbe den hjem. Men nogle gemmer sig ved posterne og prøver at hugge bolden så de ikke skal løbe så langt. Kan du forstå det?’ Ruk nikkede og mente han havde forstået det. ’Godt, kom lad os få noget mad på kroen.’
De næste par dage forklarede Riack, Ruk en masse om byen og folkene i den. Riack kom fra en rig familie og havde masser af penge, imod sætning til Ruk der var fattig. Imellem de to lag var det meste af byen som var jægere, bønder eller købmænd. Riack forældre var flinke, men de var ikke så glade for at deres søn havde fundet en forældreløs som ven, Ruk var ikke fin nok til deres søn mente de. Da Riack forlod byen som 17årig for at tage med på handelsrejse blev Ruk alene tilbage. Ruk var lidt af en enspænder for han var ikke så interesseret i Liva eller Wuma avl, som de fleste andre. Ruk fandt et job som snedker, lønne var dårlig men det håre arbejde fik tankerne væk fra ensomheden. Ruk ville også gerne tjene mange penge så han kunne gøre indtryk på en hvis pige. Stinea var byens unge skønhed og Ruk var faldet pladask for hende med det samme. Efter kun 4 måneder som snedker døde hans mester, og Ruk mistede sit job. Da Riack kom hjem fra handelsrejsen friede han til Stinea som sagde ja. Efter det forlod Ruk ikke børnehjemmet i 3 uger. Riack fandt aldrig ud af hvorfor Ruk lagde afstand mellem sig selv og Riack, efter det.
’Se!’ Sagde Lian og rev Ruk ud af sine tanker ’Der er Ulim bjergende.’ Ruk så også de blå bjerge i det fjerne nu. ’Man siger at dæmonen Ulim har banket mod siden af sit fængsel under jorden, og at bjergende der, er jord der er blevet skubbet op af hams banken.’ Sagde Jaro. ’Når vi er over dem er der ikke lang til det røde land’ sagde Lian.
Fortsættelse følger.
Friday, July 28, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
jeg får ingen kommentare :(
Post a Comment