Det røde land Del 2

Del to er klar og her kommer den:

Det røde land del 2

Ruk vågnede med et sæt og opdagede straks at han stadig lå under den døde Wuma. Ruk var overrasket over at han ikke havde nogen smerter i brystet hvor wuma’ens klør havde boret sig ind i ham. Det næste der slog ham var stanken. ’Jeg må have været bevidstløst i lang tid,’ tænkte han, for stanken af de gamle lig, var ulidelig. Ruk klemte sig ud fra liget af wuma’en og så ud over ødelæggelsen. Oksekærren var brændt og ligene af hans venner lå spredt ud over vejen. Selv Riack var død. Ruk tumlede ned fra vejen i chok. Han måtte have noget at drikke og han kunne huske der løb en lille å ved siden af vejen. Ruk kravlede hen til den og drak grådigt af det kolde vand. Ruk pustede ud, men udstødte så et forskrækket skrig for spejlbilledet var ikke som det skulle være. I stedet for sine blå øjne, sin brune hud og sit mørke hår var der nu: Små røde øjne, grøn hud med kraftige skæl i ansigtet og hans hår var udskiftet med korte spidse skæl. Ruk faldt bagover af forskrækkelse og fik øje på hvad der før havde været hans føder. En bred skællet fod var hvad der var nu, med tre skarpe klør. Også hans hænder var blevet skællede og resten af ham var en smule grønlig i det. ’Hvad i alverden er der sket?’ tænkte Ruk forvirret. Ruk fandt noget kød i den brændte oksekærre og bed det midt over. ’Hvad pokker’ udbrød Ruk og følte på sine tænder som var blevet sylespidse. Ruk spiste videre med en ro han selv var overasket over mens han kiggede på sit brøst. Der var 3 store ar hvor wuma’ens klør havde ramt ham. wuma’en! Det måtte være det der skete. Han var ved at blive til en wuma… men hvorfor?
Ruk gik videre, han kunne ikke blive på slagmarken. Hvad skulle han gøre? Han kunne ikke gå tilbage i byen i denne tilstand. Ruk valgte at gå ud og finde en slags kur. Ruk fandt en munke kutte, den kunne skjule hans deforme krop.
Ruk havde kun gået i en time da han hørte nogen råbe på hjælp. Det lød som et barn, så Ruk forlod vejen og stormede mod lyden. Efter at han havde løbet i tyve sekunder kom han til en brændende hytte. Rundt om den brændende hytte lå der flere lig, en skrækslagen dreng på ca. 10 år og tre grinende soldater i hvid rustning. En flamme blev tændt i Ruk da han sneg sig nærmere soldaterne.
’Du er da en farlig en, knægt. Men med det halsbånd på er du nul og niks.’ Grinede den hvide soldat der så ud til at være lederen. ’Nu dør du’ sagde han og løftede sin hellebard til et afgørende stød. Samtidig satte Ruk fødderne i jorden, sprang i et vældigt hop 5 meter frem, satte sine spidse tænder i soldatens hals og flåede en stor luns kød af. De 2 andre soldater råbte forskrækket og vendte sig mod Ruk, der igen satte af og sprang mod den nærmeste vagt. Kutten flagrede efter Ruk og hætten faldt tilbage og afslørede hans blodplettede ansigt. Ruk greb soldatens hoved da, han fløj over ham, og hamrede vagten mod jorden med et sindssygt grin, hvor han blev liggende livløs. Den sidste soldat langede ud efter Ruk med sin hellebard, men Ruk veg til siden, og kløvede soldatens rustning og brystkasse med et kraftigt spark. Kløerne på højre fod lynede, da de skar sig igennem panseret og blev fyldt med blod. Soldaten sank sammen med et chokeret ansigtsudtryk. Ruk tog hætten over hovedet igen og vendte sig mod drengen.