Det røde land del 3

Drengen veg tilbage da Ruk kom tættere på. ’Jeg gør dig ikke noget’ sagde Ruk og var selv chokeret over sin voldelige adfærd. Drengen stansede og hviskede ’hvem eller hvad, er du?’ ’Mit navn er Ruk’ svarede Ruk ’og hvad jeg er, tja. Forleden var jeg et menneske men jeg er ikke sikker på det er tilfældet mere.’ Drengen så længe på ham og sukkede. Så vendte han sig om og trak et kort sværd op af sin taske. ’Jeg gør dig ikke noget’ gentog Ruk da han så sværdet. Drengen grinede og sagde: ’Mit navn er Lian jeg er 11 år, læge og har visse psykiske evner’ Lian satte sværdets spids mod låse mekanismen på et hvidt halsbånd han havde på. ’psykiske evner? Hvad er det?’ Lian pressede til og halsbåndet gik op. Han tog det af og smed det på jorden. ’Hvad det er? Se her.’ Lian lukkede øjnende og tre tønder løftede sig fra jorden. Ruk skreg da han selv lettede og fløj 5 meter op i luften. ’det er hvad jeg kan’ lød en stemme i Ruks hoved. ’jeg kan også læse tanker. Jeg har læst dine og alt tyder på at dit sammenstød med Wuma’en er skyld i mutationen. Men du er et godt menneske og jeg vil gerne hjælpe dig.’ Ruk landede på jorden igen og Lian åbnede øjnende igen. ’Hvordan kan du hjælpe mig? Ved du noget?’ Spurgte Ruk spændt. ’Det røde lands prinsesse Litra. Har forsket i mutant fænomenet. Det er set andre steder før.’ tilføjede Lian da han så Ruks forvirrede blik. Ruk lyste op og sagde: ’jamen så går vi til det røde slot.’ De gik tilbage til vejen, og satte kurs mod det røde slot i det røde land.

Ruk stønnede og rettede ryggen. i 4 dage havde Lian og han gået mod det røde slot og de havde da også gjort fremskridt, men vejen var lang endnu. Ruk havde fundet ud af at, Lians læge mester var blevet slået ihjel af den hvide kejsers soldater og at han aldrig havde kendt sine forældre. Solen stod op over sletten, det var den vej de skulle, stik øst. Ruk kiggede tilbage og så den mørke skov torne sig op. Ruk skubbede blidt til Lian for at få ham til at vågne. Lian gabte og strakte sig. ’Skal vi komme videre’ spurgte Ruk. De havde dagen før lagt sig til at sove tidligt, for at fejre de endelig var kommet ud af skoven. ’jo lad os det’ svarede Lian og gabte. Lian rejste sig op, men lige da de skulle til at gå kom der en mand ud fra skoven. Han så stor og stærk ud og gik med en lille vogn fyldt med kød og grøntsager. ’Halløj!’ råbte manden og travede lystigt hen imod dem. Ruk trak hætten over sit hoved og gemte resten af kroppen i kutten. Lian så straks at det kunne give problemer, hvis den her mand så Ruk. Derfor gik Lian frem og hilste. Lian snakkede med manden fandt ud af at han hed Jaro og var jæger. Jaro var på vej til den røde by for at sælge sit kød og lidt grønsager. Ruk trak vejret dybt, men kunne bestemt ikke lide lugten fra kødet. Der var noget bekendt ved den, men han kunne ikke sætte finger på hvad. De begyndte langsomt at gå videre og inden længe skød de en god fart. ’Og hvad skal i så ude i verden?’ spurgte Jaro og kiggede nysgerrigt på Ruk der gik lidt længere fremme. ’jeg skal over og besøge min onkel i den røde by. Og den lokale munk Viam følger mig på vej.’ Improviserede Lian og nikkede i retning af Ruk. ’Hans krop blev hæsligt forbrændt da hans kloster brændte ned til grunden.’ ’Nå dada. Det var ikke så godt, vendt… Hvad er det for en lyd?’ sagde Jaro og stansede. Ruk vendte sig og kiggede tilbage mod skoven. Fem Wuma ryttere kom farende over sletten mod dem, og stansede først da de var helt henne ved den lille vogn og de tre rejsende.


Fortsættelse følger.