Det Røde Land del 10

Muza sad længe og kiggede på dem, Ruk var efterhånden kommet helt ned på jorden igen, og Lian sad bare og stirrede ind i muren.
”Der er ingen vej ud, tro mig” sagde Muza da han så at Lian faktisk undersøgte muren for revner og sprækker. ”tro mig jeg har siddet her i 10 år. Der er firehundredetusinde ottehundrede tolv sten i muren, der bor to familier af rotter i hver sin væg.”
”hvorfor har du siddet her i ti år?” spurgte Ruk
”hvorfor?” brummede Muzak ”fordi de ikke var glade for det jeg gik og lavede.”
”som var…?”
”jeg slog dem ihjel” Muzak smilte skummelt. ”Det her fængsel, ja faktisk hele den her by tilhøre Den Hvide Kejser. Hvad er der for resten med dig og dit hoved, du er hel grøn og ikke særlig, du ved, menneskelig.”
Ruk fortalte hele historien og Muzak så tænksom ud. I samme øjeblik kom 4 vagter ind af døren. ”Kom med” sagde en af dem ”ikke dig kun monstret” sagde han da Ruk og Lian rejste sig, Lian satte sig ned og Ruk blev ført ud af cellen. Ruk blev ført hen af gangen indtil de kom til en stor jern dør. Vagten låste døren op og førte Ruk ind i et rum fyldt med boblende væsker i forskellige farver. I midten af rummet stod en mand i hvidt tøj og justerede en indviklet opstilling af væsker, kolber og små glas rør der forbandt alle væskerne. ”Professor, han skal have en dosis så han er klar i morgen.” Manden vendte sig om, og Ruk så at ikke var meget ældre end ham selv. Vagterne førte Ruk over til en stor metalstol og bandt ham fast til den. Professoren tændte en lille bunke kviste under to af væskerne, og forbandt derefter de to glas med et tredje som var tomt. Væskerne begyndte langsomt at boble voldsomt og langsomt begyndte en orange væske at falde ned i det tredje glas. Ruk så at Manden i kitlen samle lidt af den nye væske i en lille sprøjte. Derefter slukkede han for ilden og kom hen til Ruk. Manden vaskede et lille stykke af Ruks arm omhyggeligt og stak derefter sprøjten forsigtigt ind i armen på Ruk.
”Jeg er ked af det” hviskede manden og trykkede stemplet i bund.
Vagterne kom straks til og bandt ham op, Så åbnede de døren og førte Ruk ud. En af vagterne blev tilbage og låste døren mens de andre førte Ruk tilbage til cellen og smed ham derind. Lian kom straks springende hen til Ruk men da han ikke kunne se at der var noget galt slappede han af. Muza var dog blevet mærkeligt stille og sagde bare at de burde sove nu. Ruk lagde sig i et hjørne og Lian tog et andet et.Mens Ruk sov var en kamp i gang i hans indre, og Ruk var ved at tabte den.