Det Røde Land del 8 + tegning

Ruk vågnede og kunne mærke hans hoved dunkede voldsomt. Han lå lidt og stirrede op i et tag af tremmer. ”Det er da spøjst, med sådan et tag” tænkte Ruk. Han vendte langsomt hovedet og så at også væggene bestod tremmer. Bag tremmerne gik en mand med 2 mærkelige våben. Det var en slags pind med en kæde i, forenden af kæden var der en stor kugle, fyldt med pigge. Han gik i en rustning med små jernplader på brystet og benende. Under pladerne havde han en tynd rustning så han kunne bevæge sig frit. Manden slog til tremmerne og sagde: ”lad være med at stirre.” Hans ansigt var groft og han havde en enorm hage. ”Det er jo en vogn det her” tænkte Ruk, han satte sig op og lagde mærke til at han havde fået lagt en skinne på sit sårede ben.
”Ruk! Er du okay?” Ruk vendte sig om og så Lian sidde i en celle ved siden af og se bekymret på ham.
”jeg klarer mig, men hvad sker der her?”
”de fyre der havde taget dig til fange, så vi prøvede at redde dig. Men de var for mange og de gav mig halsbånd på.”
”Hvor er Jaro?” Lian pegede ned bagerst i han celle.
”Jeg har gjort hvad jeg kunne, men. Det ser ikke godt ud” Jaro lå med et tæppe over sig og var meget bleg.
”Hvad er der dog sket?” spurgte Ruk og så forfærdet på Jaro.
”Da hulen røg i luften sammen med vognen, blev mig og Jaro smit ind i en giftig busk. Jeg var selv heldig og ramte ikke nogle af de giftige pigge. Men Jaro fik en fuld dosis og jeg ved ikke hvordan man kurerer det” sluttede Lian fortvivlet.
”De sagde også at jeg skulle ordne dit ben, da de ikke kunne bruge dig hvis du så svag ud.”

I løbet af de næste 3 dage bumlede fængsels vognen nedad gennem små veje. Ruk kunne snart gå igen, hans Wuma del var utrolig hurtig til at regenerer hans sår. Jaro fik det dog værre og værre og lå i en feber søvn. Lian havde fundet ud af at der var 3 vagter og foran fængselsvognen, der blev trukket af to store okser, var en flot udskåret vogn. Lian havde hørt dem kalde manden derinde for: mester Amida, men han kom aldrig ud af vognen. Ruk brugte tiden i buret på at forbedre sin balance for han havde hørt at det var vigtigt at have en god balance. Efter et par dage kunne
Ruk uden problemer stå på et ben, i den bumlende vogn.
”Så slukker vi lyset.” råbte manden med de to mærkelige våben, han kaldte for morgenstjerner. De tre vagter trak en stor pressending hen over buret og en af dem sagde: ”Nu siger i ikke et ord før vi beder jer om det, okay!?” Ruk og Lian nikkede og så blev det sidste lys slukket og der blev mørkt.
Efter et stykke tid kom vognen ind på en bedre vej, og det lød som om de var på vej ind i en by. Kort efter kunne de hører at mændene blev hyllet af mindst 200 mennesker. Men efter lidt tid døde jublen ud og vognen begyndte at køre op ad bakke. Efter lidt tid stoppede vognen og pressendingen blev fjernet. En af vagterne åbnede døren og beordrede dem ud. Fire andre vagter kom til og eskorterede dem ned i en fange kælder. En stor man kom og åbnede døren og Lian og Ruk blev skubbet ind i cellen. Ruk kiggede sig om i den meget beskidte celle og havde lige fået øje på en mørk skikkelse i et hjørne, da to vagter kom og smed Jaro ind til dem. ”Dav.” sagde den mørke skikkelse.

fortsættes..


UHA UHA. her er en lille bonus i form af en tegning min ven Bjørn-sensei, har lavet
Det er som du måske har gættet vagten fra karavanen. først var det meningen det skulle være en soldat fra den hvide kejsers hær, men han passede ikke ind i min forestilling af dem. Jeg er dog vildt glad for tegningen og valgte derfor at bruge ham nu.