Det Røde Land del 15

Det tog dem 5 dage før de endelig kom til det sidste pas før det røde land. I løbet af de fem dage havde de oplevet 3 jordskælv men ellers var der ikke sket noget. ”De jordskælv er nu mærkelige” tænkte Lian. ”De kommer altid uden varsel. Det første jordskælv var den nat vi forlod byen. Så var der det den tredje dag og så det i morges.” Lian gik videre mens han grublede, men hans tankerække blev afbrudt af Ruk der jublede forude. Ruk jublede fordi han nu endelig var nået toppen af passet og kunne se ud over det røde land. Men jublen blev hurtigt afbrudt da Ruk skreg forskrækket.
Lian og Muza løb op til Ruk for at se hvad der var sket og så ud over sletten. Hvad der normalt var en fredelig slette var nu forvandlet til en slagmark. En hær af soldater i røde rustninger kæmpede mod en langt mindre hvid hær. Den hvide hær var splittet men Ruk syntes der var et sært lys omkring dem så de var ikke svære at se. ”Den hvide kejser taber” hujede Lian.
”nej.” sagde Muza ”Se” Muza pegede ned mod foden af bjerget. Ruk kiggede ned og så ca. 100 wuma ryttere der red ned ad bjergsiden og ind i den røde hærs flanke. Hæren blev grebet af panik og i løbet af kort tid var den røde hær udraderet.
”stå ikke bare der” hviskede Muza vredt ”måske kommer de denne vej”
Ruk, Lian og Muza gemte sig bag en stor klippeblok lidt væk fra vejen. Da solen gik ned kom ca. 50 wuma ryttere ridende forbi i tavshed. Ruk holdt vejret til de var langt nok væk til at han turde snakke.
”Hvad skete der lige der?” spurgte Ruk ”selv med de ryttere var den røde hær klart størst.”
”Da de ryttere kom stormende mod de røde soldater, blev deres moral smadret. Når de ikke føler de har tag på situationen er de fortabte.” svarede Muza ”Det er generalernes skyld. Ingen person med barre lidt militær erfaring ville gå i kamp på et sted oplagt til baghold.” Muza rejste sig og begyndte at gå frem og tilbage. ”De er alt for disciplinerede, allerede før jeg blev fanget gik der rygter om at de aldrig flygtede. I så jo selv at de hverken jublede, fejrede sejren eller gennemsøgte ligene for penge og andet som de fleste hære gør. De snakkede ikke en gang da red forbi her. Hvor har den tyran dog skaffet sig så frygtelig en hær?!”
”ja også lyser de nærmest” indskød Ruk.
Muza og Lian så undrende på Ruk.
”hvad lagde i ikke mærke til det?” Muza og Lian rystede på hovedet.
”arg glem det. Lad os nu bare komme af sted til den røde by” sagde Ruk og rejste sig op.
”hvad hedder byen egentlig rigtigt?” spurgte Lian og rejste sig op.
”Mynrak” svarede Muza
”Men hvis den hedder Mynrak, hvorfor bliver den så kaldt ”Den Døde By” i Vivaro?” spurgte Ruk.
”Det finder du nok ud af når vi når så langt.” smilte Muza.
Ruk, Lian og Muza tog deres første skridt over passet og dermed ind i det røde land, på præcis samme tidspunkt som endnu et voldsomt jordskælv ramte bjergende.