Det røde land 28

Så er DRL 28 klar:) desuden kan jeg sige at The Game lukker og slukker efter det kapitel jeg har skrevet. Jeg havde en venskabelig samtale med min homie "The B-man", og den efterlod mig blødende i en skraldespand, men dog oplyst om mine fejl. Jeg havde simpelthen bare behov for at skrive noget om en cyper ninja den aften, det er hvad der kommer af at se MGS4 trailere.
Hvis du undre dig over hvem den hvidklædte er efter du har læst dette kapitel kan du hoppe over på min anden homies shajita's blog. den kan du finde her: http://snubseventyr.blogspot.com/


Det Røde Land del 28

”Nå det er dig” sagde Shajita og lod sit sværd falde. ”Er du her virkelig ikke færdig med det skakspil endnu?”
”Nej. Jeg er bange for at det trækker i langdrag.” Den mystiske fyr i det hvide tøj mens han flyttede med sin hvide løber og tog en kastanje mere. Shajita havde imens stillet sit sværd op ad væggen og havde åbenbart indstillet sine fjendtligheder, Lian anede ikke hvad det var der skete, hvem var den fyr? ”Det viser sig at jeg er en snedig fætter, skal jeg sige dig. Jeg forudser mine træk lige meget hvad.” Den hvidklædte mand rynkede panden og drejede skakbrættet 180 grader så han nu havde kontrol over de sorte brikker.
”Ikke for at blande mig eller noget, men hvem pokker er du og hvad er det lige du har gang i?” udbrød Ruk og kom dermed Lian i forkøbet.
Manden tyggede videre på sin kastanje, flyttede en sort brik, drejede spillepladen igen og svarede så ”Du spørger hvem jeg er på trods af at du selv skjuler dit ansigt? Mit navn får du ikke for det har jeg ikke brugt i mange år, men du kan da kalde mig greve, ligesom alle andre heromkring gør. Hvad jeg laver er simpelt, jeg spiller skak.”
”Hvorfor pokker spiller du skak mod dig selv?” Blev Ruk ved ”Det giver ingen mening.”
”For at narre din fjende må du først narre dig selv.” Sagde greven vist, flyttede sin hvide dronning og drejede igen brættet. Han sad lidt og så på brættet før han flyttede en sort løber og dermed satte den hvide konge mat. ”Det var da irriterende, sort vinder igen! Det er 3 gang i træk at sort vinder over hvid.” Jamrede han.
”Hvorfor lader du ikke bare de hvide brikker vinde? Du styrer jo begge hold.” det var Lian er spurgte men sjovt nok var det Muza der svarede.
”Du må ikke tænke på den måde når du ligger en strategi. En strategi skal altid bygge på din hærs færdigheder og den må ikke være afhængig af den anden hærs fejl.”
”Præcis.” istemte greven mens han stillede alle brikkerne tilbage i udgangsposition, ”Hvis du kan se et hul i din plan må du gå ud fra at fjenden også kan se den. Så hvis du vil besejre fjenden må du lave en strategi så stærk at du ikke engang selv kan se den mindste sprække i den.”
”Vel talt, de må lære jer nogle kloge ting på den anden side af havet.” Sagde Shajita og funderede et halvt sekund om Jaro måske var endt derovre.
”Den anden side af havet?” Lian himlede med øjnene ”Der er ikke noget på den anden side af havet, og hvis der er så kommer vi aldrig til at se det, det vil tage år at sejle derover.”
”Måske for jer.” Sagde greven og startede spillet ved at flytte en hvid bonde. ”Mig tog det kun en lille uges tid.” Lian var målløs, ville han virkelig have dem til at tro på at han var rejst over havet på kun en uge? Alene tanken var fuldstændig latterlig. ”Men nu har jeg jo også et noget bedre skib end jer, med motor og det hele.” Hverken Ruk, Muza eller Lian var specielt imponeret over denne oplysning da de ikke anede hvad en motor var.
”Men jeg er bange for at i taber fokus her.” Sagde greven og rykkede med en sort hest. ”Der er navne der skal renses, mutationer der skal fjernes og fortider der skal afklares.”
Ruk var lamslået over greven ord. ”Hvordan kende du til mit problem?”
Greven fnyste flyttede en ny hvid bonde og svarede så: ”I kommer brasende ind, klædt i blod, kort tid ankommer en mand der siger at et monster er gået amok og sidst men ikke mindst har du nogle sindssygt mærkelige øjne.” Greven rykkede med en sort bonde og vendte igen sin opmærksomhed mod de andre i værelset. ”Du bør virkelig hjælpe dem.” sagde han til Shajita og lige da han skulle til at protestere fortsatte greven. ”Jeg har en god fornemmelse omkring de her drenge, de skal nok få dig til at samarbejde selv om du ikke vil, desuden tror jeg at du ville kunne få en masse gavn af at hjælpe dem.”
Shajita sukkede, der var et eller andet omkring greven, han virkede altid så tillidsvækkende og man kunne umuligt sige ham imod. ”Okay, da. Jeg hjælper jer men hvis jeg for nogen som helst mistanke så er det ud. Det vil nok tage en uge eller to at ordne.”
”Godt” sagde Lian lettet. ”Vi skal have et sted at bo mens vi venter, kan vi låne et værelse her på kroen?”
”njah, det går vel nok. Nu skal jeg vise jer hvor de er.” Shajita rejste sig og forlod værelset forfulgt af Ruk og Lian, Muza stod stadig og stirrede på greven.
”Kommer du?” råbte Ruk.
”Ja lige et øjeblik.” råbte Muza over skulderen og vendte så atter sin opmærksomhed mod greven.
”Hvordan kan du hvide det? Hvordan kan du hvide hvad der skete for alle de år siden?”
Greven flyttede på en skat brik og svarede: ”Den slags ved jeg bare, du var væk i alt for lang tid, det ved du bedre end nogen anden. Mit gæt er at du ikke ville blive væk men blev tvunget til det.” Ruk råbte igen ude fra gangen ”Du må hellere gå nu, ellers finder du ikke dit værelse.”
Muza nikkede langsomt og gik over mod døren, da han stod i døren lød greven stemme igen bag ham: ”Du bliver nød til at hente hende igen, det ved du godt ikke? Det var trods alt delvist din skyld, du kan ikke bare benægte hende.”
”Det her er alt for farligt!” protesterede Muza
”Hun har været ude for det der var værre og det ved du udmærket godt.” Bed greven ham af. ”Hun er din forpligtelse og det har hun været i ti år.”
”Jeg ved det.” Sukkede Muza og forlod rummet.
Tilbage sad greven med sit skak spil, han rykkede en sort løber og slog en hvid løber. Greven kiggede ned over skakbrættet og mumlede så ved sig selv: ”Sort er altid så aggressiv.”