CONTROLED 10

Lucarad og Ritai løb i godt 20 minutter, Ritai førte an da Lucarad ingen anelse havde om hvilken vej de skulle. Efter de 20 minutter satte Ritai farten ned og hun førte ham hen til en stor bunke sten. Ritai skubbede en stor sten til side og det afslørede et hul der lige akkurat var stort nok til at Lucarad og Ritai kunne komme igennem det, Ritai kravlede hurtigt igennem det og Lucarad fulgte efter, dog med noget mere besvær. Da Lucarad var kommet igennem nåede han sige at se at de var i en slags hule, før Ritai trak stenen for igen og det blev bælgmørkt.
”Lige et øjeblik.” Sagde Ritai et sted i mørket, og Lucarad kunne høre at hun rodede med noget lidt væk. Så kom lyset igen, Ritai havde tændt en enlig elpære der hang ned fra loftet i det lille lokale. Lokalet var rundt og havde en diameter på godt og vel 4 meter, Der var et par jernstole i rummet, et lille bord, et gammeldags køleskab og en lille bålplads i midten.
”Jeg fandt hulen her for et par måneder siden, den lader til at være hugget direkte ud af huset, som jo er massivt beton hernede. Der hang nogle ledninger ned igennem taget, så derfor kan jeg have lys tændt, og det ser man ikke mange steder hernede. Jeg fik også fat i et køleskab for nyligt, så nu kan jeg gemme det mad jeg finder.” Ritai gik rundt i lokalet og kærtegnede væggene mens hun talte. ”Det har været mit hjem siden jeg fandt det”
”Hvor boede du før?” spurgte Lucarad
”Rundt omkring, Jeg arbejdede lidt ovenover for nogle skumle typer og boede så ved dem, men ellers har jeg ikke rigtig haft noget fast sted.” Ritai fandt nogle hvide klodser og smed dem over på bålpladsen.
”Hvor pokker har du fået fat i de klodser?” Udbrød Lucarad chokeret da han så klodserne ”Det her er brændstof fra hærens rumskibe.”
”Der kan man bare se.” Sagde Ritai og satte ild til dem ”Der styrtede en container fyldt med dem ned for et par måneder siden. Jeg fik hugget et par hundrede af dem, før der kom nogen og hentede containeren. De brænder i flere timer og der kommer næsten ingen røg fra dem.” varmen fra bålet bredte sig langsomt i hulen og Ritai fandt to stykker kød spiddede dem på nogle jernstænger og hang dem lidt over bålet, så de langsomt blev stegt.

Efter et stykke tid to Ritai de ny stegte bøffer ned fra spiddet og rakte Lucarad den ene af dem. Lucarad sad lidt og stirrede på sin bøf, mens Ritai var gået i gang med at fortære sin egen. Hun flåede stykker af den med sine stærke, skarpe hjørnetænder, Lucarad stirrede bare på sin bøf, da Ritai lagde mærke til det spurgte hun ham hvorfor han ikke spiste noget.
”Jeg kan ikke tåle det” svarede Lucarad stille.
”Hvad?” grinede Ritai ”Får du udslet eller sådan noget?”
”Nej.” svarede Lucarad hårdt ”Hvor lang tid tror du det tager at komme op?” spurgte Lucarad for at skifte emne.
”3-4 dage, vil jeg tro”
”4 dage?! Det er alt for lang tid, kan vi ikke bare tage hen til politistationen og komme op den vej?”
”Nej det kan vi ikke, dem der angreb dig styrer det kvarter. De har en mindre hær i det område, hvis vi vil over til politistationen i live, skal vi uden om deres område, og det tager mindst en uge. Hvorfor er det egentlig for lang tid? Har du noget du skal nå?”
”Hvis jeg ikke er hjemme om 4 dage så dør jeg.” Ritai troede først at det var en joke, men da han så Lucarad's ansigts udtryk gik det op for hende at han ikke lavede sjov.
”Hvis det er så vigtig at komme op så hurtigt, så skal vi af sted tidligt.” Ritai fandt 5 andre bøffer og hang dem ind over bålet. ”Proviant.” forklarede Ritai. ”Bålet er ved at brænde ud, så de er nok ikke klar før i morgen tidlig. Du kan bare lægge dig til at sove, det gør jeg.”
Kort efter sov Ritai trygt, Lucarad derimod sad bare og stirrede ind i de døende flammer.