Det Røde Land del 24

Hvad der sker i slutningen af dette kapitel kan i formentlig godt regne ud, når i når dertil hvis i ikke kan så læser i helt sikkert ikke nok manga. enjoy.

note. dette kapitel er ret så blodigt og ikke tilladt for børn under 4 måneder.

Det Røde Land del 24

Samtidig med at Sakura og Lian faldt til jorden, dukkede Ruk sig for et spark mod hans ansigt og Muza undgik med nød og næppe et sværd der blev svunget mod hans hoved. Sparket blev fulgt op af et uppercut, som tvang Ruk til at slå en kolbøtte ud af hans modstanders rækkevidde. Muza havde også trukket sig tilbage og nu stod Ruk og Muza med ryggen mod en mur og de fem gøglere fra før stod overfor dem.
”hvad fanden har i gang i?” skreg Muza chokeret ”I kunne sku da have slået os ihjel!”
”De ville skam heller ikke have været helt dårligt.” Svarede ham der havde angrebet Ruk. ”Det havde i hvert fald gjort vores arbejde mindre tidskrævende” Han strøg en hånd hen over sit glatbarberede hoved, før han fortsatte: ”Men det var jo også jer der startede.”
”Hvad snakker du om? Vi har sku da ikke gjort jer noget.” svarede Ruk vredt.
”Var det måske ikke jer der scorede alle pegende fra tilskuerne, som vi havde arbejdet på i flere timer.” Spurgte den store fyr der havde løftet den store sten på torvet.
”så hvordan er det helt præcis du mener at, i ikke har gjort noget?” fortsatte en af de tre sværddansere.
”Det var vores penge i huggede, med jeres lille fuglestunt.” Afsluttede den skalede der havde fremvist sin hurtighed mod publikumet.
”Giv os pengene, ellers slår vi jer ihjel og tager alt hvad i ejer.” Sagde den stærke med et skummelt smil.
”Som om I ikke vil slår os ihjel alligevel” svarede Muza med et morbid smil. ”Ruk, jeg tror du bør gøre dig klar til kamp.” Muza pakkede sin le ud af stoffet og begyndte på at folde den ud i fuld længde, da Ruk svarede.
”Hvem vil du have?”
”Ham den store.”
”Så snupper jeg skaldepanden, vi kan deles om de sidste tre.”
”Tror I virkelig at i to, kan klare os fem?” grinte den store fyr.
”Ja det skulle ikke være noget problem” smilte Muza samtidig med at bladet på hans le gled på plads, med et lille ”klik”
”Tåbelige hund!” skreg en af de 3 sværdkæmpere og stormede frem mod Muza med løftet sværd.

Svinget var guddommeligt, Muza havde sænket bladet på sin le ned til jorden og med en lynhurtig bevægelse, svang han leen opad, in en buet bevægelse og kappede sværdkæmperen arm af, før blodet begyndte at fosse, førte Muza allerede leen videre i den buede bane. Da blodet begyndte at strømme ud af armen og kæmperen begyndte at skrige sin smerte ud, nåede Muza’s le bunden af sin bue og begyndte at skære sig igennem hans højre lårben. Bladet skar direkte igennem lårbensknoglen og kom ud på den anden side af benet. Halvvejs igennem det venstre ben stoppede leen sin dræbende færden, da den stødte mod dette bens lårbensknogle. Muza snurrede venstre om sig selv og brugte det momentum hans nye fart gav ham til at rive leen ud af, den nu et benede sværdkæmpers ben. Mens Muza snurrede rundt faldt sværdkæmperen bagover, og før han ramte jorden havde Muza snurret hele vejen rundt og hamrede piggen nederst på sin le igennem hjertet på Sværdkæmperen, i samme øjeblik som han ramte jorden.
Muza knælede ned over den døde med begge hænder gribende om leen, og kiggede op på de målløse gøglere
”Ja det skulle ikke være noget problem” gentog Muza med et smil, der udstrålede foragt for de mænd han stod overfor.
Det var den skaldede der først kom til sig selv. ”Hævn!” skreg han og sprang frem mod Muza, kun for at blive stoppet af Ruk, der trådte ind imellem dem.
”Nu må du tage det med ro” sagde Ruk inde bag fugle masken ”Du skal igennem mig for at angribe den gamle”
”Jeg er ikke gammel” sagde Muza og rev sin le ud af det skamferede lig. ”Nu fik jeg den første så må du tage de sidste to.”
”Tror i det her er en lej?” råbte den store fyr der nu holdt en stor sort forhammer mellem hænderne.
”Troede I at vi bare ville lægge os til at dø?” spurgte Ruk ”I startede spillet, I lavede reglerne, vi spiller bare med på jeres præmisser.”
”Nok snak” skreg den skaldede og slog ud efter Ruk der måtte spring lidt tilbage for at undgå angrebet. De to andre sværdkæmpere gik også ind i kampen og svang deres sværd mod Ruk igen og igen, kun for at se ham undgå hvert eneste slag i sidste split sekund. Omringet af fjender kunne Ruk ikke gøre andet end at undgå så godt han kunne, han havde aldrig tid nok til selv at angribe og nu og da ramte den skaldede ham med et velplaceret slag eller et spark.
Den store fyr var i mellemtiden gået til angreb på Muza og hans hammer slog store huller i luften og i forskellige vægge, for han havde endnu ikke formået at ramme Muza.
”Du virker mig faktisk bekendt” Sagde Muza mens han dukkede sig under den drabelig hammer. ”faktisk er jeg sikker på at jeg har set den hammer du render rundt med før. Hvad hedder du knægt”
”Mit navn er Jathanon søn af den mægtige Norkaradt, der var den mest frygtede røver for ti år siden.” Jathanon rev hammeren ud af væggen og fortsatte ”hammeren var hans”
”Nå, det er der jeg har set den før!” grinte Muza forundret ”Det bringer minder frem. Ser du det var mig der sendte din far i spjældet og jeg må sige at han var noget bedre end dig til at svinge den hammer der.”
Jathanon rød i hovet af raseri og svang endnu en gang hammeren mod Muza, mens han skreg ”Løgner!”
Ovre ved Ruk var skaldepanden ved at begå en fejl, han løftede sit højre ben op i en vinkel der normalt er gymnaster forundt, og hamrede hælen ned i Ruks hovedbund. Hvad end den skaldede kæmper havde regnet med at ramme, værende et skaldet hoved eller en hårbund, så var det ikke hvad han ramte. Hvad han ramte var en hovedbund dækket af små skarpe skær som stak direkte op i luften, og da den selvsikre skaldede kæmper ramte det, kunne han ikke gøre andet end at lade sig falde bagover med et skrig. Det var lige den åbning Ruk havde brug for, Ruk slog ud efter den ene af de to sværdkæmpere. Ruk’s klør skar igennem fugle dragtens stof og satte dybe sår i kæmperens arm. Kæmperen tabte sit sværd med et skrig, men genvandt hurtigt fatningen, han rev Ruk’s maske til side samtidig med at han sendte sin anden knytnæve lige ind mod Ruk’s ansigt. Havde han givet sig tid til at se på Ruk’s ansigt, før han slog ud efter det, ville han nok slet ikke have gjort det. Ruk havde nemlig forudset hvad han ville gøre og spærret munden op, da knytnæven ramte, ramte den i hans mund, og Ruk var ikke sen til at bide sammen om hånden. Sværdkæmperen skreg og trak hånden til sig, hvilket resulterede i at flåede en masse hud, og en del kød af manden hånd, som han per refleks slugte.
Ruk regnede ud at det nok var en dårlig idé at sluge kødet ca. 5 sekunder efter at han havde gjort det, det var nemlig der at Ruk begyndte at ryste. Ruk rystede og han måtte træde et par skridt tilbage for ikke at falde. Ruk undgik med nød og næppe et nyt sværdslag fra en af de to sværdkæmpere, men formåede ikke at parerer det slag fra den skaldede, der ramte ham lige i tindingen. Ruk så stjerner og han var ikke sikker på hvad det var han lavede længere.
”Muza!” skreg Ruk desperat ”Jeg tror han kommer.”
Muza sprang baglæns uden for Jathanons rækkevidde og kastede et hurtigt blik over på Ruk, der nu stod med begge hænder, presset mod sine tindinger.
”Lort” mumlede Muza til sig selv og råbte derefter: ”Stop ham! Hvis han kommer så er vi virkelig på den!”
Ruk faldt ned på knæ og skreg af smerte. ”Jeg kan ikke holde ham.” Ruk udstødte et sidste skrig og derefter blev han stille.
”Er han død?” lød en stemme lidt væk, og det var først nu Muza så at kampen havde tiltrukket omkring 40 tilskuere der stod i sikker afstand, mens en kamp om liv og død udspillede sig for øjnene af dem.
”Hvor sygeligt” tænkte Muza, men der var mere alvorlige ting at tænke på, Muza sprang tilbage for igen at undgå hammeren og da han igen kiggede over på Ruk sad han stadig helt ubevægelig på knæ. Foran Ruk snurrede den skaldede kæmper en enkelt gang rundt om sig selv og sendte et cirkelspark af sted mod Ruk’s hoved.