Det Røde Land 26

Hun er her nu endelig. og tillykke til Shajita jeg håber du kan lide dig.
hvis du ikke ved hvem hun er så smut over på tegnebordet.dk og søg på Sigre og derefter kan du tjekke mit galeri intil du finder hende.


Det Røde Land 26

Lian og Muza halvvejs slæbte, halvvejs bar Ruk og Sukara gennem Mynrak’s små gader, guidet af en omtåget Sukara. De første 10 minutter løb de i stilhed, mens frygten fora at en gruppe vagter ventede om næste hjørne, havde et hårdt greb i dem. Da de ikke mødte nogen vagter i løbet af de første ti minutter satte de dog farten ned og Lian fik tid til at spørge Muza om hvad der egentlig var sket. Lian gav Muza ret i at det her kunne blive meget grimt, fem lemlæstede lig og alt for mange vidner, der ikke havde set hvem der startede, men kun hvem der dræbte hvem. Efter et stykke tid bad Sukara dem stoppe og pegede ud på en større vej, end den de var på, eller mere præcist pegede hun på et stor skilt med påskriften ”Dragens tænder”. Muza kiggede til begge sider og da han var sikker på at der ikke var nogen vagter vinkede han Lian fremad.
”Nej!” udbrød Lian desperat og greb fat i Muza
”Hvad har du gang i? Vi skal sku da ind før der kommer nogle vagter.”
”Tænk dig om, dig og Ruk er smurt ind i blod og Ruk er næppe en som man lukker ind på sin kro med god vilje.”
Muza bed sig i underlæben ”Hvad gør vi så? Ham Shajita fyren lader til at være vores eneste chance lige nu.”
”Bagindgangen. Jeg tror godt jeg kan få ham til at lukke os ind.”
Mens de bevægede sig om på bagsiden af bygningen forsøgte Lian at huske præcis hvad det var Jaro havde sagt dengang, for længe siden i bjergende.
Muza bankede hårdt på den massive trædør, indtil en enorm fyr med rødt skæg, brede skuldre og et noget arrigt ansigts udtryk flåede døren op
”Hvad fanden tror du at du har gang i? Det her er sku da personale…?” først der lagde han mærke til at de fire personer han snakkede med alle var enten: smurt ind i blod, bevidstløse eller bar på en bevidstløs person. ”hvad fanden..?”
”Øh. Hej.” sagde Lian og fik dermed henledt dette bjerg af et menneskes opmærksomhed på sig. ”Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare det her, så jeg gider ikke forsøge. Men vi har lidt problemer og du skulle vil aldrig have et baglokale ledigt?”
”Det gu fanden jeg ej har! Giv mig en god grund til at jeg ikke skulle kalde på vagterne lige nu!”
”Fordi Jaro bad os om at opsøge dig.” svarede Lian, samtidig med at han hørte stemmer fra den retning de lige var kommet.
”Jaro?” kæmpen så skeptisk ud. ”kan det nu også passe?”
”Ja jeg går da ud fra at du er Shajita, ikke sandt? Han sagde at du ville kunne hjælpe os, og nu har vi altså brug for hjælp.”
”Hvorfor skulle jeg tro på jer?”
”Fordi hvis du ikke hjælper os så dør Jaro.” Shajita så fuldstændig paf ud over den kommentar, og det samme gjorde Muza han kom sig dog noget hurtigere end Shajita ”og flyt dig så. Vi har sku lidt travlt her.” Lian trak op i Sukara og bar hende ind igennem døren efterfulgt af Muza med Ruk på slæb og den forvirrede kroejer.
Lian gik ned ad den halvmørke gang de var kommet ind i og fandt forholdsvis hurtigt et tomt lokale, hvor han lagde Sukara der gud ved hvornår, var blevet bevidstløs igen, ned på en bænk. Muza der fulgte Lians eksempel, lagde Ruk ned på en bænk og sørgede for at kutten dækkede ham fuldstændigt, jo længere tid der gik før Shajita så Ruk jo bedre.
”Hvad sker der med Jaro?” spurgte Shajita, mens Muza fandt et groft håndklæde og begyndte at tørre blodet af sig.
”Død.” svarede Lian mens han undersøgte Sukara for skader. ”Jeg skulle hilse.”
”HVAAAAD!” Shajita så vred nok ud til kunne flå hovedet af dem, hvilket Lian ikke var i tvivl om at han var i stand til. ”Men du sagde jo at…”.
”Jeg er fuldstændig klar over hvad jeg sagde, og ja jeg løg. Jaro er død om du vil det eller ej, men det ændre ikke på at han sagde at vi kunne få hjælp af dig.”
Shajita lignede en der kunne eksplodere, han tog to skridt mod venstre og greb et stort tungt sværd der stod op ad væggen. ”Giv mig en grund til at jeg skulle stole på jer.”
”Jeg kan skam give dig masser af grunde, 1: ville jeg have fortalt dig at Jaro var død hvis vi bare ville udnytte dig? Næppe. 2 Jaro stolede på os. 3 Jaro bad os fortælle dig at han venter på den anden side af havet, desuden kan du næppe gøre meget mod os med det der sværd.”
Shajita tabte sværdet og spurgte med dirrende stemme ”Hvad sagde han?”
”Han sagde at han venter på den anden side af havet.” gentog Lian, lettet over at Shajita tilsyneladende havde indstillet fjendtlighederne.
”Nogan hjælpe mig! Så er han død. Jeg vidste der var noget i vejen da han ikke kom forbi sidste år. Han kom ellers altid og besøgte mig mindst en gang hvert år.”
Muza fik i mellemtiden tørret det meste af blodet væk og fandt en dør der lod til at føre ud i selve krostuen. En lang bar dominerede rummet, den startede ved den ene væg, hvor der var en dør til et baglokale, og sluttede først ude midt i det store rum. Langs væggene stod der lange borde med tilhørende bænke, ved bordene sad der omkring halvtreds folk, der allerede var mere eller mindre fulde. De fleste var mænd, faktisk var der kun en kvinde i blandt dem, hun sad længst henne ved døren og da Muza så på hende stirrede hun lige tilbage på ham. Muza og kvinden stirrede ind i hinanden øjne i over 20 sekunder, hendes øjne var ikke venlige, de var fjendtlige men de virkede ikke normale, der var et eller andet uplacerbart ved dem. Uden advarsel rejste hun sig pludselig op, snurrede rundt og forsvandt ud af døren. Muza så den kun kort da hun forlod kroen men alligevel var han fuldstændig sikker på at den kvinde, der lige havde forladt kroen havde været iført en kappe lavet af fjer.