Interview med forfatteren 2

Hej her er Nesluop-Everg Nomis og jeg har været heldig nok til at blive tildelt endnu et nyt interview med skaberen af Det Røde Land, Control, falken og mere eller mindre latterlige engelske noveller.

Dav med jer.

Jeg har selv taget nogle spørgsmål med i dag og jeg tænkte om du måske ville svare på nogle af dem.

Det skulle der da ikke være noget i vejen for, jeg har trods alt ikke andet at lave.

Okay mit første spørgsmål er: Hvor lang tid bruger du på at finde på de forskellige personer og deres baggrund?

Hmm… Det er faktisk ret svært at sætte tal på da det veksler enormt meget fra person til person.
Ruk kom bare som en helstøbt person lidt tid før jeg begyndte på historien, mens Lian, Muza og Sukara har udviklet sig en hel del, især her de sidste par uger. Men det skal i nok finde ud af inden længe da jeg i øjeblikket skriver som vild og gal for at få nogle af mine ideer ned på papir, harddisk, WHATEVER!

Især baggrunden til Lian tog mig lang tid at finde på, på trods af at den er rimelig ligetil men jeg havde svært ved at finde den helt rigtige stemning, og der viser sig inden længe en grund til at denne her unge dreng er så voksen som han er. Faktisk er det lidt synd for ham.

Muza har nok en af de mest forvirrende forhistorier og hans fortid binder ham sammen med ikke så få ting. Men mere om det inden så forfærdelig længe. Hans historie kom også rimelig let til mig, og grunden til at han sad i fængsel sammen med Ruk og Lian bliver også snart kendt.

Nogle af dine læsere har spurgt om hvordan den røde konge bliver og nu nærmer vi os jo afsløringen så kan du løfte sløret lidt?

Det kan jeg faktisk ikke rigtigt, da jeg ikke vil komme til at røbe for meget. Men jeg kan sige at han er den person der har voldt mig allermest besvær. Han har været alt lige fra en gammel døende konge, til en ung konge der lige var landet på tronen, han havde endda et træben en overgang. Jeg ved godt at I tænker på pirater når jeg siger træben, men det passede faktisk perfekt ind i den konge jeg havde i tankerne dengang.
Jeg blev faktisk ret overrasket over hvor stor interesse der var omkring kongen, han skulle faktisk bare have været en mindre rolle som skulle overskygges af prinsessen. Men efter interessen så har jeg genovervejet personen og har nu en konge jeg er meget gladere for.
Mere vil jeg helst ikke ind på det område.

Det er okay vi går bare videre til det næste spørgsmål: Falken er ikke blevet opdateret i et stykke tid, har du stoppet den historie eller hvad?

Nej jeg har bestemt ikke stoppet Falken, men jeg er gået i tænkeboks omkring historien, da den jo handler om kunst så kræver det faktisk en del mere tid og undersøgelse at skrive Falken end de andre historier. Derfor skriver jeg ikke nær så meget på Falken som på de andre historier.
Nu vi er ved historier der holder pause, så må jeg lige nævne Saving the Savior.
Jeg er simpelthen gået midlertidig i stå, det er uhyggeligt svært at skrive en seriøs historie om en så latterlig superhelt, så her er jeg også gået i tænkeboks.

Og nu har jeg den glæde at komme med en glædelig nyhed! Du har simpelthen indvilliget i at fortælle lidt om en person som aldrig nåede ind i historien (Det Røde Land).

Det er nemlig fuldstændig korrekt, og ham jeg vil fortælle om var jeg virkelig ked af at skille mig af med da jeg havde fundet på ALT omkring ham, undtagen et navn tror jeg.

Men den her person var faktisk en del af en lille gruppe lejemordere der arbejdede for den Hvide kejser. Jeg vil ikke fortælle jer noget om resten af gruppen da nogle af dem stadig bliver overvejet til senere brug men ham her, ham brændte jeg virkelig for.
I dagens anledning kalder vi ham for Jam, han ville nok have heddet noget mere badass hvis han var kommet med men lige nu er Jan pisse nemt at skrive så det kalder jeg ham altså!

Okay Jan arbejdede hele sit liv i en mine i de nordlige bjerge men efter en ulykke hvor en klippevæg styrtede sammen, blev der åbnet et lille hul ind i et enormt hulrum. Lederne tvang arbejderne til at hugge resten af væggen ned og det de kom ind i var en enorm hule hvor alle væggene var beklædt med mørke krystaller. Krystallerne var uhyre sjældne og derfor brød alle arbejdere og ledere ud i vild jubel. Men inde i skyggerne sad der et stille øje og holdt øje med dem, og da folkene spredte sig i hulen forlod den sin plads i loftet og lod sig dumpe ned. Udyret var enormt det var ligeså højt som tre mænd og lige så bredt. Det havde ingen mund ingen arme og ingen ben det var bare en stor kugle overbefængt med lange stærke tentakler. I midten af ”kuglen” sad der et enormt øje som lyste op i det mørke krystal hav. Det var en nedslagtning, væsnets tentakler var overalt og ikke en eneste person undslap nedslagtningen. Det var overstået på under et minut og der var kun en person der stadig var levende. Jan lå på jorden med et enorm hul igennem maven, men han blødte stort set ikke. Hvorfor han ikke var død var han ikke klar over men i hvad der kunne have været flere dage lå han på ryggen og så hullet i sin mave blive dækket af lilla tentakler der voksede ud af såret. På et tidspunkt, der kunne være gået uger Jan viste det ikke, kravlede jan ud af rummet. Hans arme var for udmattede til at bevæge ham, men nye tentakler var vokset ud overalt på hans krop og de trak ham ud af hulen.

Resten af historien var stadig lidt tåget da jeg skrottede ham men her er et overblik.
Efter han var kommet ud lærte han at styre sine tentakler og tog et job hos den skrupelløse hvide kejser for at tjene til dagen og vejen. Han blev hurtigt en del af en speciel snigmorder gruppe. På et tidspunkt bliver han sendt ud for at dræbe Ruk og det var lige før de kom til Mynrak at det skulle ske. Oprindeligt levede Jaro også på dette tidspunkt, hvor han så blev dræbt af Jan.


Grunden til at jeg skrottede Jan var at han var for overgiret. Jeg gik efter en mere realistisk historie (utroligt ikke?) og der var det store monster lidt for sindssygt, og han var også for sindssyg.


Så vil jeg sige mange tak for din tid og farvel for denne gang. Har du en sidste kommentar her på falderebet.

Ikke andet end tak for denne gang, og tak fordi at I støtter mig og mine historier.
Farvel!