Det Røde Land del 33

Bang virkelig kort og dog lang "kamp" i dette afsnit, det var faktisk ikke menigen at de skulle komme op at slås, men det var bare det der skete. Personerne gør hvad de gør, jeg skubber dem bare i den rigtige retning.


Det Røde Land del 33

”Jeg har det fint siger jeg jo” skreg kongen og smækkede døren i efter sig. ”Hvis i så meget som overvejer at komme herind før daggry skal jeg sørge for at i bliver hængt! Er det forstået? ” Kongen gik over til en lille bar der stod i det ene hjørne uden at lægge mærke til de ubudne gæster der var frosset fast i deres stillinger, mens der lød et flerstemmigt ”Javel” fra gangen.
Kongen tog et glas og hældte et glas spiritus op til sig selv, hvorefter han bundede det i en slurk, kun for at hælde et nyt op. Kongen var en mand på omkrig 60 vintre og rimelig høj, hans ansigt var furet og hærget af den lange krig mod den hvide kejser. Han var indbegrebet af en stærk leder, hans blik var hårdt og der var ikke mange gram fedt på ham. Hans højre arm var lidt længere end den venstre hvilket gav ham et lidt pudssigt udseende nær han gik med hænderne ned langs siden, hvilket han dog sjældent gjorde, og de 2 personer der havde nævnt det over for ham sad begge to i fangekælderen. Hans lange arm gav ham dog en fordel i kamp hvor hans rækkevidde var umærkeligt længere, men de 2 centimeter kunne betyde alt i en sværdkamp. Han havde ikke ændret sig meget i de 11 år, tænkte Muza med et lille smil.
”For fanden da!” mumlede kongen for sig selv og hældte endnu et glas indenbords. ”Vi havde dem jo!”
”Endnu et nederlag formoder jeg?” sagde Muza højt og fik kongen til at vende sig lynhurtigt om og gribe det sværd det hang i hans bælte.
”Hvem fanden er du!?” forlangte kongen at få at vide og stirrede på Muza igennem det mørke rum.
”Kan du ikke kende mig? Nej det kunne man vel heller ikke forvente, der er jo også gået 11 år siden sidst. Men du har nu ikke ændret dig meget, du sniger dig stadig hjem om natten efter et nederlag og drikker mere spiritus end en god bar i sommer natten. Hvor mange gange har jeg ikke tævet dig fra sans og samling af den grund?”
Kongen bakkede lidt tilbage og tjekkede rummet for andre personer, han fik kun øje på Lian da Ruk sad i en mørk skygge og Sukara var skjult af sofaen. ”Muza? Nu har jeg fandme aldrig, er du kommet for at gøre arbejdet færdigt?” sagde han og løftede sværdet op i kampstilling.
Muza blev siddende i stolen og smilte blot. ”Du mener ikke at du stadig tror på deres løgne, gør du? Efter 11 års nederlag stoler du stadig på dem, efter jeg fortalte dig sandheden? Du er en tåbe hvis du endnu ikke har set lyset min ven.”
”Det er dig der er en tåbe når du kommer her med et barn, hvad er der sket i disse 11 år? Er du faldet af på den general? Du var hærens største strateg i en alder af 22 og en af mine mest betroede mænd.” Ruk så fra skyggerne at kongens greb strammede sig om sværdet, ”Du forrådte mig, du tog sagen i egen hånd, du slog dem ihjel!”
”Ja jeg slog 3 højtstående generaler ihjel, ja jeg tog sagen i egen hånd, men nej jeg har aldrig forrådt dig.” svarede Muza stadig roligt ”Du reagerede ikke på de oplysninger jeg gav dig, du troede ikke at nogle ville forråde det løfte de havde givet til dig, og den undersøgelse du satte i gang var dødsdømt fra starten af. De var forrædere, præcis som halvdelen af dine nuværende generaler er.”
”Stille” hvislede kongen faretruende ”Der er ingen beviser for dine uhyrlige påstande.”
”Beviser? HA i 11 år har du ikke gjort noget fremskridt mod den hvide kejser, det på trods af at du har brugt dine formidable strategiske evner fuldt ud, nogen må have lækket dine strategier til fjenden. Kun de højest rangerede generaler kendte til de strategier vi 2 i samarbejde havde udtænkt.”
”Du kunne selv have lækket oplysningerne.” Foreslog kongen koldt.
”Vær nu ikke dum, ja jeg kunne have lækket oplysningerne, men efter at du landsforviste mig har det jo ikke ligefrem gået fremad. Jeg kan ikke være spionen her, for hvordan skulle jeg kunne fortælle om de planer du lagde efter jeg tog af sted? Nej jeg var ikke spionen men jeg vidste at en af de andre 9 generaler måtte være det. Da du ikke ville gøre noget måtte jeg tage mit slæb for landet, det tog mig et par måneder at finde frem til de 5 forræderiske generaler, men jeg nåede kun at skaffe 3 af dem af vejen før min mest betroede mand forrådte mig.” Muza bed tænderne sammen, ”Og nu hører jeg at du har gjort selv samme forræder til general i mit sted. Hvad er der sket med den kloge mand jeg tjente under?”
”Han er her stadig men hvad er der sket med dig? Du vader herind midt om natten sammen med et barn, det er ikke dit sædvanlige gennemtænkte jeg.”
”jeg vil give dig ret i at det ikke ville være klogt at komme herop kun med Lian her, skønt han skam kan mere end bare at passe på sig selv.” Sagde Muza mens Lian smed sig i en stol med sin bog. Der var ingen tvivl om at han ikke så sig selv i nogen problemer.
”Korrekt. Jeg kan skam passe på mig selv, desuden kom vi ikke her alene.” Smilte Lian bag sin bog ”Sukara ligger bag sofaen,” Sukara svarede ved at vinke over sofaens ryg. ”og Ruk sidder ovre i hjørnet.” Ruk svarede ikke men fortsatte bare med at overvåge Kongens og Muza’s bevægelser.
Kongen kiggede frem og tilbage imellem de 4 ubudne gæster, pis! Der var for mange tænkte kongen.
”Du har 3 personer med dig og så siger du at du ikke er kommet for at slå mig ihjel? Det her er måske bare et hyggevisit?”
”Ikke just, vi forsøger sådan set bare at komme til at snakke med din datter.” sagde Muza med et lille smil.
”I får ikke lov til at røre hende.” råbte Kongen og stormede med løftet sværd frem mod Muza. Det næste der skete tog få sekunder og virkede perfekt koreograferet af de tre tilskueres, skønt de intet havde aftalt. Muza fik samlet sin le på et enkelt sekund og sprang frem mod kongen. Men midt i springet mærkede han en tynd arm om sin hals der med stor behændighed stoppede hans angreb og slyngede ham mod jorden. Derefter blev en kold knivsæg presset mod hans hals og Sukara hviskede ham iskoldt i øret: ”En bevægelse og du er død.”
Samtidig med Sukaras lynhurtige overfald af Muza, var Ruk forsvundet fra hjørnet og skuldertaklede kongen med en sådan kraft at han slyngede kongen op ad væggen, hvor han derefter holdt ham fast i et jerngreb.
Muza havde brugt tiden på at smide to stole, en sofa og en reol hen foran døren, og det var ikke et sekund for tidligt. I næste øjeblik forsøgte de vagter der havde hørt rabalderet nemlig at tiltvinge sig adgang til rummet.
”Herre konge,” snerrede Ruk’s groteske ansigt op i hovedet på kongen ”Hvis vi ville slå dig eller din familie ihjel så havde vi allerede gjort det. Jeg vil nødig skade dig men hvis du ikke opfører dig pænt og beder vagterne om at forsvinde så får vi måske brug for et gidsel hvis du forstår.”
Kongen lukkede skælvende sine øjne men åbnede dem så med fornyet selvtillid og stirrede direkte ind i Ruk’s røde pupiller.
”Sagde jeg ikke at jeg ville have fred?” brølede kongen uden at tage blikke fra Ruk ”Forsvind eller jeg skal sørge for at få jer halshugget!”
Bragende fra de folk der forsøgte at komme ind, stoppede øjeblikkeligt op og skyndte sig tilbage til deres poster. Ruk fjernede langsomt presset på Kongen og gik i stedet hen til Muza der stadig lå prustene på gulvet, med Sukaras kniv mod sin strube.
”Jeg ved at du er sur lige nu.” sagde Ruk der stod og kiggede ned på Muza mens han trak et stykke papir ud af kutten. ”Jeg ved du føler dig forrådt, og jeg ved at du ikke stoler på nogen her lige nu. Men sig mig: hvis vi ikke stod med dig i last og brast, tror du så ikke vi ville have indløst dusøren?” Ruk foldede papiret ud og på det var en detaljeret tegning af en 11 år yngre Muza og en dusør på 1000 guldstykker.
Muza stirrede forbløffet på tegningen og begyndte så at grine. Ruk rakte ham hånden og trak ham, stadig grinende op at stå.
”Ha ha ha, jeg troede sku ikke ligefrem de ville sætte en dusør på mit hoved.”
”Det er hårde tider,” svarede kongen, der også var faldet til ro, ”og der gik et rygte om at du var vendt tilbage, for at slå mig ihjel.” Sukara satte sin kniv ned i en lille skjult holder på hendes ben og Lian begyndte at få tingende til at svæve tilbage på plads igen, de mærkede begge to at faren var drevet over.
”Dine nye venner lader til at være mere fornuftige end dig,” sagde kongen ”men du har aldrig været klog, du er bare snedig.” Muza smilte, nu kendte han kongen igen stolt og provokerende ”Jeg skal nok lade jer møde min datter, jeg kunne jo ikke undgå at se grunden til dette besøg.” sagde han med et blik på Ruk der trodsigt stirrede tilbage. ”Om hun kan hjælpe ved jeg ikke men måske kan hun.”
Kongen førte an, Ruk og muza fulgte lige bagefter og lidt længere bag gik Sukara og Lian.
”Jeg vidste ikke at du havde forstand på knive.” konstaterede Lian.
”Der er meget du ikke ved om mig.” svarede hun og fulgte efter de 3 forreste igennem en mindre dør i værelset.