Historien om en revolution

”I want you to know that Nintendo is working on our next system and, that system will create a gaming revolution.”

Sådan lød det fra Satoru Iwata til E3 i år 2004. Den lille sætning var første gang at Nintendos næste generations konsol blev nævnt: Kodenavn Revolution.
Og så gik alverdens forumer i gang med at diskutere hvilket vidunder der så vovet blev kaldt Revolution og hvorfor at Nintendo sagde at specifikationerne ikke var vigtige? Selv om der lå et enormt pres på Nintendo for at punge ud med flere oplysninger holdt de tæt (som de jo er så gode til) og intet skete indtil kort tid før E3 2005. Der dukkede nemlig en Revolution trailer frem på Internettet og tog selv samme med storm. Traileren tog lidt over 6 minutter og viste Revolution frem som en VR (virtual reality) hjelm kaldet Nintendo ON. Traileren var utrolig godt lavet og de fleste var overbevidst om at den var ægte. Der gik lang tid før det endelig kom frem at filmen i virkeligheden var lavet af en fan der gik under navnet: ”psyco3ler” og dermed ikke var fra Nintendo selv.

Til E3 2005 blev Revolution så første gang vist frem til offentligheden.
”… And now you say you want a revolution. Well we got one” sagde Iwata og trak en lille sort boks ud af jakken. Den lille sorte boks var ikke meget større end tre DVD kasser langt oven på hinanden og blev sat lodret i en lille stilfuld stander. Iwata sagde desuden at den lille sorte kasse ville kunne afspille alle Gamecube spil og at det ville være muligt at downloade gamle klassiske NES, SNES og N64 spil. Men hvad der tiltrak sig mest opmærksomhed ved Nintendo Revolution var at Nintendo nægtede at vise controlleren frem. Dette gav grobund for den nok mest omfattende spekulation i spil historien: Hvordan ville controlleren se ud? Mange mente at den nok ville have en touch screen ligesom DS’en. Andre mente at den kun ville have to-fire knapper og nogle mente endda at de ville være placeret på en kugle man så skulle holde i hånden. Tusindvis af forslag til den senere kendte Wii-mote ramte Internettet både de flotte, og de… skal vi sige kreative. Men ingen kom i nærheden af det der senere blev afsløret


På TGS (Tokyo game show) 2005 viste nintendo endelig deres controller frem. Med ”motion-sensing” og ”pixel point accuracy” var den totalt ulig alt man kendte i forvejen og ikke mindst hvad man havde forventet. Nogle folk var dog utrolig skeptiske og nogle var lige frem grædefærdige (jeg var i hvert tilfælde) men det tog ikke lang tid for Nintendo at fastslå at dette var den rigtige beslutning for efter at selve controlleren var vist, fortsatte de med at vise hvordan den ville blive brugt i spil og det kan nok være at det fik kritikerne til at klappe i. At svinge den som en tennis ketcher blev allerede dengang vist frem som en mulighed og det samme gjorde sværdkamp med controlleren som vi jo kender fra Red Steel.

Derefter mente nintendo at vi havde fået nok og gik fuldstændig i sort. Ikke en lyd kom fra Nintendo omkring den nye konsol før to uger før E3 2006. At se 4 i’er hoppe rundt og spille tennis og undgå pistol skud var absurd og det blev ikke meget bedre af at filmen sluttede med at de dannede det nok mest omdiskuterede konsol navn i lange tider ”Wii”. Nintendo fans var rasende, chokerede og forundrede på samme tid og mange folk troede og håbede at det hele var en halvdårlig spøg. Men til E3 blev navnet bekræftet af Regie Fils-Aime (Der på dette tidspunkt var chef for Nintendo of America’s marketings afdeling. Han er i dag præsident for nintendo of America) og sagde samtidig tak til dem der havde støttet navnet, dem begge. Desuden blev de første spil afsløret, blandt dem var: Super Mario: Galaxy, Metroid Prime 3, Exite Truck, Red Steel, The Legend of Zelda og mange andre. Udover de mange kendte spilserier vidste de også klip fra to nye spilserier som Nintendo arbejdede på: Projekt: H.A.M.M.E.R. og Disaster: Day of crisis. Disse spil var vigtige for Nintendo fans da de er meget voksne og dystre spil og de fleste håbede på at det kunne fjerne noget af Nintendo’s børne-image.

I September 2006 blev de sidste oplysninger om Wii afleveret til den hungrende spilpresse. Den første ting vi fik at vide var at Wii ville komme med såkaldte Wii-channels. Der blev i samme omgang afsløret to af disse channels: Mii-channel og Photo-channel. Med Mii-channel kunne man lave sin egen person at spille med i visse spil (bla. Wii sport og Wii play). Det blev også afsløret at Wii ville debutere i USA den 19. november og at den ville koste 249,99$.
Herhjemme måtte vi som bekendt vendte på den 8. december før vi fik Wii i hænderne, hvis man da kunne finde en, for Wii blev revet af hylderne både i USA, Japan og herhjemme og blev desuden den hurtigst sælgende konsol i England nogen sinde.

Det var så historien om hvordan revolution blev til wii set igennem en informations hungrende gamers øjne. Greven takker af for denne gang men jeg håber at jeg kan vende tilbage med flere dybdegående artikler senere hen.

i dare ya!

tør du trykke?

http://s1.bitefight.dk/c.php?uid=18878

CONTROLED 5

hvad er nu det? en ny serie? NEJ! det er en ny begyndelse.

ARE YOU READY TO GET CONTROLED?


CONTROLLED 5

Lucarad gik ned af den beskidte gade med afslappede skridt, det her var trods alt hans hjemmebane, eller det var vel rettere deres hjemmebane. At Lucarad hørte hjemme her, i industri området, ville man nok ikke lige gætte på. En høj, slank og elegant herre i et krid hvidt jakkesæt og med matchende hat. Lucarad gik ind i gennem en røgfyldt gyde og åbnede en lem i gulvet. Lucarad sprang ned i hullet, landede i et lille tomt rum og lukkede lemmen før han åbnede den skjulte dør i hjørnet. Lucarad trådte ind i et stilfuldt indrettet lokale med behagelige og smukke stole og borde.
Lucarad huskede første gang han var trådt ind i dette lokale for at snakke med hans arbejdsgiver.

Han havde i længere tid arbejdet for dem i det små, men det var første gang at han rent faktisk så bossen i virkeligheden. Bossen var ingen ringere en Al Pocane den største mafiaboss i 1920 han sad der med sin cigar og forlangte at Lucarad skaffede den berømte perle ”Black Star”. Det var et trick når man har arbejdet med kriminelle i et par år så er det tydeligt at det er et trick. Og det var lige hvad Lucarad havde, han var startet med at fange de små fisk dem der bare ville have lidt flere penge eller forsøgte at få fat i et illegalt våben. Men han var hurtigt steget i graderne og var nu i en alder af 25 en af de bedste folk i felten. Lucarad var gået undercover for at optrævle Al Pocanes netværrk. Det havde taget ham et helt år at nå dertil hvor han skulle skaffe Black Star. En typisk test, bed den nye gut om at skaffe noget han umuligt kan få fat i på egen hånd og se hvordan han klare det. Skaffer han perlen har han formentlig fået hjælp og er muligvis strømer og nægter han at udføre jobbet er han intet værd. Tricket var at forsøge, komme tæt på målet og så fejle. Det var præcist hvad Lucarad havde gjort og familien havde derefter taget imod ham med åbne arme som deres nye ”samler”. En samler skulle kunne skaffe stort set alt og det kunne Lucarad, så derfor var han nu i kridt huset ved den største gangster i 1920.

Lucarad gik forbi barren, sagde hej til bartenderen og satte sig i sin sædvanlige stol. Lucarad sad der og ventede i ca. 20 minutter før en lille klokke signalere at han kunne komme indenfor. Lucarad gik igennem forhænget og kom ind i et mørkt rum hvor Pacone sad og nikkede Lucarad over mod stolen over for ham. Lucarad satte sig og studerede som sædvanligt Pacones ansigt for et tegn på hvad han ville, men i dag var det umuligt at regne ud han var helt lukket og virkede mere stresset end normalt.
”Lucarad” Sagde Pacone ”Du har arbejdet for mig i et helt år og skaffet bedre resultater end de nogen anden. Derfor har jeg besluttet at du skal indtræde i rådet.”
Rådet var de personer der styrede alt kriminalitet i 1930 bag kulisserne. De bestod af en repræsentant fra værd af de fire familier.
Pacone tændte en cigar og sagde og sagde ”velkommen til Perlen”
Lucarad smilte, men det var ikke det smil man forventer at se fra en mand der lige havde fået det enhver kriminel drømmer om, det var et smil som en slange der langsomt men sikkert havde kvalt sit bytte og endelig kunne høste frugten af sit slid. Lucarad trak en lille gammeldags bombe frem og tændte lunten.
”Hvad har du gang i” råbte Pacone og sprang op ad stolen.
Lucarad svarede ikke men smed bare bomben op i luften, 2 års slid og så blev det endelig bekræftet, Pacone var en del af det mystiske PEARL. Da bomben sprang, var der ikke en stor eksplosion i stedet væltede det ud med flag, og elektriske impulser der knockoutede bossen og alle i hans mailboks.
Lucarad trak VC headsettet af og vente til bage til den virkelige verden.