Monday, June 09, 2008

Kærlighed

Jeg har... jeg har... jeg kan ikke engang finde på et vittigt forord bare læs.

Kærlighed.
Sjovt at jeg skulle skrive en tekst med denne titel, jeg havde tænkt mig at starte teksten med en lille note om at jeg aldrig havde været forelsket i nogen, men det er vel ikke sandt. Måske elskede jeg hende men jeg ved det faktisk ikke, lad mig spørge dig på denne måde: Da du så farven grøn første gang vidste du så den var grøn?
Sandheden er jo at jeg holdt mere af hende end af nogen anden pige jeg nogensinde har mødt, eller lyver jeg i virkeligheden bare for mig selv lige nu? Jeg kunne lide hende på en anden måde end nogen andre jeg nogensinde har mødt. Jeg var sammen med hende i omkring 3 måneder og jeg hyggede mig virkelig og vi kunne ligge i timevis og bare nyde at vi var sammen, vi behøvede ikke at snakke, ikke at tale, ikke at lytte, vi behøvede bare at være der. Det var mig der slog op, det er helt sikkert at hun ikke ville have gjort det for hun var forelsket i mig så meget tror jeg i hvert fald jeg ved. Jeg slog op fordi jeg ikke mente at jeg var god nok. Jeg kunne ikke overskue at være sammen med hende hver eneste weekend (vi boede et stykke fra hinanden så det var svært at ses midt på ugen), jeg følte mig vel sagtens bundet (det er det man kalder forpligtelser) og jeg var vel ikke modig nok til at tage dem på mig. Problemet var at hvis jeg en weekend ikke var sammen med hende for at hænge ud med vennerne så følte jeg at jeg forrådte hende på en eller anden måde. Jeg blev enig med mig selv om at jeg nok ikke elskede hende, jeg er for resten et dybt romantisk menneske der tror på at der findes en eneste ene et sted derude, og desuden får jeg det fysisk og psykisk dårligt hvis andre ikke kan lide mig, freud ved sikkert hvorfor, spørg ham. Jeg følte at jeg holdte hende for nar ved at blive sammen med hende selvom jeg godt viste at jeg ikke elskede hende. Jeg slog op over mail, ikke specielt elegant, galant, eller originalt men det gjorde jeg altså. Jeg har altid været god med ord på skrift men så snart jeg skal sige noget følelsesmæssigt klapper jeg i som en østers, jeg kan simpelthen ikke snakke om sådanne emner. Jeg ville godt forklare at det var min fejl og at hun ikke var skyld i at jeg slog op men tiden har vist at det ikke blev taget sådan. Det er svært at slå op med nogen uden at sårer dem, jeg ved det og jeg var led og ked af den smerte jeg havde påført hende ved at slå op, men jeg ved jo godt at tingene kun var blevet værre hvis jeg havde ventet. Men jeg forstår godt hun er vred, hun må have følt det som om jeg bare havde jongleret med hendes følelser, men jeg ville ikke sårer hende… jeg vidste jo ikke at… jeg troede jo… Jeg ved ikke hvad jeg skal sige eller hvorfor jeg overhovedet skriver det her, jeg har vel brug for at fortælle om det forklare det for mig selv. Elskede jeg hende? Det er et spørgsmål jeg nok aldrig selv vil være i stand til at svare på men jo mere jeg tænker over det jo mere heller jeg til at jeg måske rent faktisk elskede hende og at jeg med min kujonagtige adfærd har skubbet det bedste der kunne ske for mig væk, men hvis jeg tager fejl og jeg først finder ud af det om år ude i fremtiden ville jeg så være i stand til at tage den rigtige beslutning og endegyldigt knuse hendes hjerte? Måske er jeg bare ikke moden nok til et rigtigt forhold endnu. Måske prøver jeg bare at overbevise mig selv om at jeg gjorde det rigtige, men der er jo altid tvivl et sted derinde i baghovedet, hvad nu hvis? Jeg ville ønske at jeg kunne komme med en konklusion til hvad man skal gøre i sådan en situation, hvordan man kommer videre eller hvordan man klare sig generelt. Men jeg ved det ikke selv og jeg hader mig selv for den måde jeg håndterede det på, jeg ville heller aldrig søge råd om skiløb fra en der kom ned med ambulance helikopter. Det eneste jeg kan sige er vel til dig der sidder derude og er blevet dumpet af en kæreste for nylig: måske gjorde han/hun det for din skyld, der findes stadig os der ikke går for vores egen skyld, men fordi vi ved at et lille stik nu er bedre end et tog sammenstød om 6 måneder.

No comments: