Det Røde Land del 22

OMG på kun to dage har jeg nu lagt 2 afsnit af DRL ud og et afsnit af CONTROLED jeg er helt oppe at køre. forklaringen er at del 21 og 22 fatisk skulle have været et afsnit men nu blev de altså to. jeg kan godt lide at Lian viser lidt af sin børne side i det her afsnit.




Det Røde Land del 22

Da Lian, Ruk, Muza og Sukara var kommet ud foran templet igen, spurgte Ruk Sakura:
”Du sagde at Nogan og Dezal var de eneste ægte guder, ikke? Er der da nogen uægte guder?”
”Ja der er en” svarede Sukara og pegede hen mod et mindre kuld sort tempel. ”hans navn er Kinl og han er mørkets, krigens, dødens og ondskabens gud.”
Sukara førte de andre over mod det sorte tempel og da de kom tæt på lagde Ruk mærke til at templet var meget stører end han først havde troet, faktisk var det så stort at floden, som de havde fulgt til Mynrak, løb igennem templet.
”Floden løber direkte igennem templet og vandet efter templet bliver man syg af at drikke.” forklarede Sukara og pegede på floden. Ruk lagde nu mærke til at vandet var mørkere efter templet som om at det var blevet forurenet inde i templet.
”Heldigvis løber floden også igennem de to andre templer.” Sukara pegede på de to andre templer og Ruk lagde for første gang mærke til at floden også løb igennem dem. ”Efter Nogans tempel er vandet rent og det lyser med et sælsomt skær. Når det så løber igennem Dezals tempel bliver det blåligt hvorefter det løber ud i havet. Det er mellem de to ægte templer, at vi henter det vand vi skal bruge.”
”Der kan man bare se” mumlede Lian fascineret ”syntes du ikke det er spænende Ruk?... Ruk?”
Ruk havde fået øje på en gruppe mennesker der havde samlet sig et stykke væk og var gået over for at se hvad der foregik. Da Ruk nåede derhen kunne han se at gruppen af mennesker stod rundt om 5 personer der var i gang med at udføre utrolige gerninger.
Der var en stor fyr i bar overkrop der var i gang med at løfte en enorm sten, der så ud til at veje en hel del. Der var tre personer der var i gang med en lynende hurtig sværddans, det så ud som om de ville tage hinandens liv hvis de kunne komme til det, hver eneste gang det så ud som at det var ude med en af dem lykkedes det ham at undvige i sidste øjeblik. Den sidste person var tilsyneladende i kamp med tilfældige mennesker fra publikum, han kæmpede uden våben og selv om hans modstandere alle prøvede at såre ham, ramte ikke et eneste slag ham. Han drønede rundt om sine modstandere og markerede slag og spark overalt på dem. Han slog aldrig igennem det var bare små slag og spark der viste hans overlegenhed. Da Lian, Muza og en lettere fornærmet Sukara kom hen til Ruk for at se hvad der skete, fik en lille pige øje på Ruk’s fuglekostume og begyndte at spørge hvad han var for en underlig fugl. Ruk der ingen intentioner havde om at optræde foran et publikum prøvede at bakke ud af menneskemængden, men der var efterhånden flere og flere personer der lagde mærke til hans kostume og begyndte at slå ring om ham. Lian hviskede til Ruk at han nok ikke kom ud af det her uden at vise et eller andet stunt. Da alle tilskuerne havde vendt ryggen til de andre akrobater, som så rimelig sure ud, løftede Ruk sine bevingede arme og råbte ud over folkemængden.
”jeg er den menneskelige fugl. Nogan gav mig vinger, og Dezal gav mig klogskab til at bruge dem.”
Et par børn så fuldstændig ærefrygtige ud, men de fleste så noget skeptiske ud.
”Tror i mig ikke?” Fortsatte Ruk. ”Så lad mig vise jer at jeg er det eneste intelligente væsen der er i stand til at flyve.” Ruk gik ned i knæ og så søgende op mod de nærliggende hustage, og han fandt hvad han ledte efter. Ruk slog et kraftigt slag med vingerne og satte samtidig af i et vældigt spring der sendte ham lige op mod den bjælke han havde udset sig. Ruk borede kløerne på sine fødder dybt ind i bjælken og kiggede ned på det forbløffede publikum.
”Man kan aldrig holde en fri fugl fanget” Råbte Ruk, satte af fra bjælken og hoppede i endnu et enormt hop om på den anden side af huset, mens Lian lod hatten gå rundt.

Ruk mødte de andre på den anden side af huset et par minutter efter, hvor Lian kom storsmilende med en lille pose fuld af guld og sølvmønter.
”Du burde lave flere af de der shows” Grinede Lian ”de er særdeles indbringende.”
”Måske” sagde Muza ”men det er næppe klogt at tiltrække alt for meget opmærksomhed, og slet ikke med Ruk som frontfigur.”
”ja ja lyseslukker” svarede Lian tvært.
”Hvad i Nogans navn er du?” udbrød Sukara chokeret. ”Normale mennesker kan ikke hoppe op på bygninger.”
”Vi har allerede snakket om det her, Sukara” svarede Lian ”Du får ikke mere at vide end du har brug for. Jeg er ked af det skal være sådan men det er bedst for alle parter i øjeblikket. Nå men hvad gør vi med alle de her penge.” spurgte Lian for at lette stemningen.
”jeg vil spås” Udbrød Ruk med det samme og pegede på en dør hvor der hang et skilt med påskriften spåkone.
”Nå ja det kan aldrig skade at kende fremtiden” svarede Muza da Ruk og Lian så bedende på ham. Ca. 5 sekunder efter fløj Ruk og Lian ind af døren.