Falken 3

Meddelelsen


Kl var 16,45 da 5 Politibiler huggede bremserne i ude foran et i 3 etager hus på adressen Leonard Road 19. 8 politifolk steg ud af bilerne og tog lynhurtigt opstilling omkring døren. Jeanne gav tegnet og politifolkene rykkede lynhurtigt ind og sikrede opgangen, de mødte ingen modstand. På anden sal fandt de lejlighed ’D’ og endnu en gang tog de opstilling omkring døren. Jeanne gav endnu engang tegnet, døren blev sparket ind og de 8 politifolk strømmede ind i lejligheden med pistolerne fremme.
”Tomt” rapporterede en af betjentene til Jeanne ”Vi har tjekket hele bygningen. Der er ikke nogen hjemme i nogen af lejlighederne og Mona Lisa er her heller ikke.”
Jeanne kiggede rundt i lejligheden den var lille og tom, det eneste der var i lejligheden var et fjernsyn og en gammel mølædt sofa.
Jeanne satte sig træt i sofaen, en blindgyde, et vildspor hvem end denne falk var så var han god. Jeanne skulle lige til at kalde styrkerne hjemad da et der lød en høj pibe tone fra stuen.
Jeanne og et par betjente stormede derind hvor et fjernsyn havde startet sig selv og en rød skærm nu blinkede.
Langsomt forsvandt den røde skærm til fordel for et billede af et mørkt rum. Rummet var kun oplyst af et ildsted der brændte stille i baggrunden, i forgrunden var der en mørk lænestol og i den sad der en mørk skikkelse med et glas rødvin i hånden. Det var umuligt at se hans ansigt men han var rimelig slank og den hånd som holdt vinen var hvid og virkede ungdommelig.
”Hvis i hører det her så må jeg gå ud fra at i nåede herover inden for tidsfristen.” Lød det med engelsk accent fra personen fra filmen. ”Som i nok har gættet er jeg falken, jeg er, som i ved, kunst tyv og jeg har en desuden utrolig interesse for film. Hvorfor fortæller jeg jer at jeg interesserer mig for film? Jo det skal jeg sige jer. For hvis jeg ikke interesserede mig for film så ville i ikke stå hvor i stod lige nu.” Falken lænede sig lidt frem i billedet og fortsatte så sin tale. ”Jagten på mestertyven, forfølgelsen, dramaet, alle de herlige klicherer, jeg elsker film. Det er derfor i er her.” gentog han ”Fordi hvad er det sjove ved at være tyv hvis man ikke har politiet i hælene?” falken lænede sig igen tilbage i stolen og tog en slurk rødvin før han fortsatte. ”Jeg er gentlemen tyven, jeg kommer og går, jeg fortæller altid hvornår jeg kommer og jeg kommer altid når jeg siger det. Hvis et museum får brev fra mig, skal de tage det yderst seriøst, for jeg skal nok sørge for at dukke op. Louvre troede ikke at jeg ville komme, men jeg kom, og som i nok kan forstå er det ikke sidste gang jeg vil slå til. I vil se mig igen, eller.” grinte falken blidt ”I vil se mine gerninger igen, for i skal stå tidligt op for at se mig. Jeg er en kunstner, mine forestillinger kommer til at gå for fulde huse, men det finder i jo nok ud af.” Selvom man ikke kunne se det var det tydeligt at han smilte lumskt. ”Jeg gør ikke det her for penge, dem har jeg skam nok af. Jeg gør det af to grunde, for det første elsker jeg som mange andre kunst, og det kunst jeg har tænkt mig at stjæle vil alt sammen være værd at have hængende på væggen. Den anden grund er at jeg kan. Jeg kan, jeg tør, jeg gjorde det.” Han løftede glasset i en skål og fortsatte så. ”Jeg vil formentlig se jer igen mine herskaber, men indtil da skal i have to beskeder den første er at denne besked vil selvdestruere om 10 sekunder.” Falken fniste. ”Mission imposible, elsker den film. Vi ses næste gang: Iacta est alea.”
Jeanne troede knap nok sine egne øjne da fjernsynet få sekunder efter stod i lys lue, hvem fanden var den her fyr og hvorfor afsluttede han sin besked med et af historiens mest kendte citater: ”Terningerne er kastet.”